De saltkringler, som vi købte sidst, var gode, men de kom med en trist eftersmag: De smagte af nederlag og kolde kontanter, når vi nu havde sat næsen op efter kontaktløs betaling.
En smag vi ikke kunne have siddende, så vi har udrustet endnu en ekspedition og satte denne gang producenten af betalingsterminalerne, Points, administrerende direktør Chris Lund-Hansen samt udviklingsdirektøren Morten Kalland stævne i Lidl i Herlev.
Hvis nogen kan hjælpe os med kontaktløs betaling, så må det være dem.
Vi møder dem inden for skydedørene i Lidl i Herlev, til en gennemgang af, hvad der gik galt for os, og hvad kontaktløs betaling betyder i butikkerne.
Intet kort uden kode
Mellem toiletpapir, friske blomster og morgenmadsprodukter får vi forklaringen på, hvorfor vores NFC-eventyr fik så brat en ende under vores sidste besøg:
"I blev bedt om at benytte chippen under jeres første forsøg; det er et tegn på, at kortet kunne læses og registreres, men betalingen ikke kunne gennemføres," fortæller Morten Kalland.
Det lyder alt sammen meget klogt, men maven knurrer og der er friske kringler i bagerafdelingen, så vi ender med at gå ned af de lange gange og snakke videre.
"Terminalerne er udstyret med en PSAM-chip fra NETS, som læser en modsvarende chip i betalingskortet og herfra sender data gennem terminalen og op til en database, som verificerer købet. Men hvis chippen ikke er aktiveret, kan købet ikke godkendes," forklarer Morten Kalland.
Fordi kortet kunne læses og forstås af terminalen, men bare ikke kunne gennemføre betalingen, har terminalen kunne svare os med et intelligent svar, altså "indlæs chip", som en fall back-metode til at gennemføre købet, forklarer Morten Kalland.
En proces vi allerede kender fra i dag, når chippen bliver afvist og vi i stedet skal bruge magnetstriben.
Så meget for den teoretiske forklaring. Kringlerne er pakket, og der bliver netop åbnet en ny kasse. Vi er meget tæt på at kunne omsætte vores nye viden til praktiske brezels.
Heureka, kringlerne klarer skærene
Vi foretager to køb: Et kontrol-køb hvor alt foregår som sidst. Og et med vores nye viden.
Første pose bliver tastet ind.
8 kroner - indlæs kort, står der i displayet, vi tapper det NFC-kompatible kort mod displayet og bliver mødt af den samme skuffende besked som sidst om, at vi skal indlæse chippen.
Et par opmuntrende nik fra vores nye følgesvende og købet bliver gennemført på kedelig, gammeldags manér med chip og pin-kode.
Anden pose bliver tastet ind.
8 kroner - indlæs kort, står der igen. Vi tager en dyb indånding og holder vejret, mens kortet med bævrende hænder bliver ført hen over displayet.Godkendt.
Godkendt.
Så nemt var det alligevel. Og nu kommer den kontaktløse betaling til sin ret. Det var nemt. Og hurtigt. Og fik jeg sagt nemt?
Kommunikation kunne have undgået problemet
Vores problem var altså, at selvom vores kort har været benyttet til nethandel, så var kortet så nyt, at det ikke havde været brugt i en butik før.
Forud for kontaktløs betaling er brugeren altså nødt til at aktivere sit kort på traditionel vis med chip og pinkode.
Men det kunne ingen fortælle os i butikken.
"Der ligger et stort kommunikations- og oplysningsarbejde her i opstarten af kontaktløs betaling. Alle medarbejderne i Lidl har nu fået tilføjet en hel ekstra side i deres medarbejdermanual til forklaring af brugen af kontaktløs betaling," siger Chris Lund-Hansen, direktør hos Point.
Men det skal nok komme. Al ny teknologi har en indlæringsfase.
For nu deler vi ligeligt vores saltkringler med de to direktører, inden vores veje skilles. De kører afsted i en sort Audi og vi sjosker hen under skinnerne og tilbage til Hørkær.
Læs også:
