Streaming sender fjernsynet på pension: 10 it-ting du vil gøre anderledes i 2015

Dine vaner ændrer sig i takt med udviklingen, og i 2015 vil du efterspørge disse 10 teknologi-områder. Kryptering, streaming og sensorer er tre af pejlemærkerne.

Artikel top billede

Det er svært at spå - specielt om fremtiden, men den teknologiske udvikling betyder, at forbrugsmønstrene for dig og mig ændrer sig løbende.

Ericsson ConsumerLab har åbnet for indholdet i telefirmaets årlige trends-rapport, der beskriver de vigtigste forbrugertrends for 2015 og frem til 2020.

Her kan man finde 10 forbrugertrends, der kommer til at ændre din hverdag.

Et gennemgående tema er, at vi er blevet mere trygge ved teknologien. Derfor forventer vi også, at teknologien i højere grad vil rykke ind i vores hjem.

For eksempel ønsker vi sensorer, der registrerer el- eller vandproblemer i hjemmet og overvågning af elapparater i køkkenet, viser rapporten.

En anden tendens er, at fjernsynet er på vej på pension. Ikke indholdet, men de fastlagte tider for programmer og film.

I 2015 vil flere forbrugere således se mere streamet tv end traditionelt fjernsyn.

Resultaterne fra rapporten "10 Hot Consumer Trends for 2015 and Beyond" kommer fra Ericsson ConsumerLabs.

I år har rapporten fokuseret på smartphone-ejere i alderen 15-59 i London, New York, San Francisco, Moskva, Sydney, Tokyo, Mexico City, Sao Paulo, Shanghai og Johannesburg. Undersøgelsen repræsenterer statistisk 85 millioner internetbrugere, skriver firmaet.

10 ting du vil gøre anderledes

Her er de ti vigtigste forbrugertrends for 2015 og frem:

1. Streaming fremfor fjernsyn: For første gang vil der i 2015 være flere, der ser streamet indhold fremfor traditionelt flow-fjernsyn. Forbrugermønstrene for indhold bliver også mere globale.

2. Sensorer: Hjemmesensorer, der registrerer praktiske ting som eksempelvis vand- og elektricitet har stor interesse blandt verdens forbrugere.

3. Wearables: Smartwatches og andre gadgets, der kan tages på, åbner flere nye kommunikationsmåder, der gør det lettere at komme i kontakt med venner og familie.

4. Realtidsinformationer: I takt med, at internettet gør os bedre informerede, træffer vi bedre beslutninger. Forbrugerne mener, at digitale kort med trafikinformation, energiforbrugs-apps og vandkvalitetsmålere vil begynde at blive udbredt.

5. Økonomisk deling: Deleøkonomi-løsninger, som eksempelvis boligudlejningstjenesten Airbnb, vil eksplodere. Halvdelen af alle smartphone-ejere er åbne for, at udleje deres lejlighed, deres husholdningsapparater eller fritidsudstyr, da det både er belejligt og kan spare dem penge.

6. Telefonen betaler: 48 procent af alle smartphone-ejere vil hellere bruge deres telefon til at betale for varer med, og 80 procent mener, at smartphonen vil have erstattet pungen i 2020.

7. Kryptering: Selv om næsten halvdelen af smartphone-ejere gerne vil bruge mobilen til betaling, vil de ikke dele personlige oplysninger. 56 procent af alle smartphone-ejere ser gerne, at al deres internet-kommunikation er krypteret.

8. Fitness-sky: Smartphone-ejere mener, at cloud-baserede tjenester har potentialet til at give dem et sundere og længere liv. Fitness-apps, pulsmålere og tallerkener, der kan analysere vores mad, kan altså forlænge vores liv.

9. Velkommen til robotter: 57 procent af de adspurgte forbrugere ser gerne, at en robot ordnede deres vasketøj, imens 36 procent gerne vil have en robot til at holde dem med selskab derhjemme.

10. Børn forbinder til alt: 46 procent af smartphone-ejere mener, at børn kommer til at forvente, at alt er forbundet, når de bliver ældre.

Læs også:
Microsoft efter data-analyse: Disse ting kommer til at hitte i 2015

Ny internet-adfærd kan måles: Sådan har vi reageret på overvågning og Edward Snowden-skandalen

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S