Efter lørdag nats skyderier i København har Computerworld spurgt partierne på Christiansborg om, hvorvidt borgerne nu skal forvente en stramning af overvågningsskruen.
Blot tre partier er vendt tilbage på forespørgslen med retsordfører Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre som den første.
"Hold nu op. Lad nu lige politiet komme til bunds i deres efterforskning, så vi har et sagligt grundlag at diskutere på. Politiet efterforsker stadig sagen, og Danmark sørger stadig i respekt for ofrene og deres pårørende. Mon ikke vi skulle give lidt fred til det?" spørger han.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten er de to andre partier, som har svaret på spørgsmålene, og her er meningerne yderst delte i et forsvar for henholdsvis mere og mindre overvågning.
Centralt styret overvågning
Hos Dansk Folkeparti indleder partiets retsordfører Peter Skaarup således:
"Jeg accepterer egentligt ikke præmissen om, at der er tale om 'at stramme overvågningsskruen'. Det er et negativt ladet udtryk, som jeg ikke mener er dækkende i denne sammenhæng."
Han gør det klart, at Dansk Folkeparti ser brugen af overvågningen som et effektivt værktøj til både at forebygge mere almindelig kriminalitet, mens mobil-, internet- og videoovervågning kan gøre politiets efterforskning i terrorsager nemmere.
"Videoovervågning hjalp politiet til at finde frem til gerningsmanden. Her kan der være brug for at få oplysninger, hvor der er overvågning, samlet i et register hos politiet til gavn for politiets effektivitet og hurtige reaktion," argumenterer Peter Skaarup og fortsætter:
"Jeg kan godt se fornuften i at lave et mere centraliseret netværk."
Lad os lytte til politiet
Retsordføreren ser mobil- og netovervågning som en fast bestanddel af politiets arbejdsredskaber.
Her påpeger han, at man godt kan styrke den præventive indsats i form af flere overvågningsredskaber.
"Jeg mener, at vi skal lytte til, hvilke redskaber PET og politiet efterspørger. Jeg er villig til at se på, om der er brug for flere beføjelser," lyder budskabet fra Peter Skaarup.
Må ikke koste demokratiet
Retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten maner derimod til besindighed oven på weekendens tragiske hændelser.
Hun fortæller til Computerworld, at det nu er besnærende at kaste om sig med politiske krav om øget overvågning af borgerne.
"Men det er for det første et udtryk for panik, når vi ikke ved mere, og det er langt fra sikkert, at øget overvågning ville kunne have ændret noget som helst."
"For det andet vil endnu mere overvågning gribe ind i de grundlæggende demokratiske rettigheder, som vi netop forsøger at beskytte mod terror," udtaler Pernille Skipper.
Sikre en balance
I den sammenhæng er masseovervågning ikke vejen frem, tilføjer hun, fordi borgere i et demokrati uden for mistanke om kriminelle aktiviteter skal kunne bevæge sig frit rundt og kommunikere i fred.
"Vi skal sikre en ordentlig balance mellem vores ønske om at opklare forbrydelser og vores retssikkerhed og frihedsrettigheder. Den balance rammer vi ikke, hvis vi nu begynder at udvide fysisk videoovervågning på må og få," lyder det fra Pernille Skipper.
Hun peger desuden på - med det store CSC-hack i frisk erindring - at en storstilet indsamling af overvågningsvideoer har visse usikkerhedsmomenter indbygget.
"Risikoen for misbrug stiger altid i takt med mængden af indsamlede oplysninger. På samme måde er der også en stor risiko for misbrug, hvis vi begynder at filme danskere endnu mere, når de bevæger sig rundt i det offentlige rum," runder hun af.
Regeringen kommer med en plan for bekæmpelse af terror senere i dag. Computerworld følger begivenhederne på Christiansborg.
Læs også:
Efter terrorangrebet i København: Center for Cybersikkerhed advarer om angreb på danske hjemmesider
