Nekrolog: Internet Explorer er død - og det er nok bedst for alle parter

Når nu vi er samlet her ved skraldespanden på Windows-skrivebordet og betragter det lille blå "e" forsvinde i mørket, synes jeg lige, at jeg vil sige et par bevingede ord.

Artikel top billede

Om lidt er Internet Explorer ikke længere.

Jeg skal forsøge at fatte mig i korthed, selvom Internet Explorer på mange måder fortjener en statsmandsbegravelse.

Du, kære browser, bør stedes til hvile med både kortege gennem de virtuelle landskaber og honnør fra selv dine værste kritikere.

For det var dig, der for langt de fleste danskerne bragte World Wide Web ind i hjemmet sammen med Microsofts legendariske Windows 95.

Selvom der naturligvis også var andre markante browsere dengang i midten af 90'erne - ikke mindst Netscape og Mosaic (som du oprindeligt byggede på) - så blev det dig, der førte de fleste af os ind i den digitale tidsalder til lyden af et syngende modem.

Du gjorde internettet tilgængeligt for menigmand- og kvinde.

Det siger vi af hjertet tak for.

Du begik dine fejl

Men, kære Internet Explorer, du var et problematisk projekt allerede fra dine første år, hvor Microsoft indledte den effektive strategi med at bundle dig sammen med Windows.

Det førte i løbet af få år til din status som verdens suverænt mest udbredte browser og en markedsandel på omkring 95 procent, da du peakede.

Du har af samme grund haft dine juridiske boksekampe med myndighederne både i hjemlandet og her i vores del af verden, hvor EU-maskineriet tvang Microsoft til at at indføre det frie browser-valg, så du skulle præsenteres side om side med alle dine browser-rivaler i Windows.

Vi ved, at det gjorde ondt på dig, men måske du i dag også selv har erkendt, at det var netop det skub, du havde brug for?

Mens vi nu er ved dine mindre sympatiske sider, så skabte din håndtering af webstandarder - eller manglen på samme - særligt i dine unge år unødigt meget bøvl i web-landskaberne.

Den dag i dag kan man stadig støde på websider, der lider under en fortid, hvor man skulle designe specifikt til Internet Explorer - og specifikt til specifikke versioner af Internet Explorer.

Intet varer evigt - men dig vil vi altid huske

Men lad det nu ligge. Sket er sket, og vi lærer forhåbentlig alle af vores store og små fejltagelser her i livet.

Du er tæt på de tyve år, og selvom din tid nu næsten er ved at være fordi, er det faktisk et ualmindeligt langt liv, du har haft som browser.

Version 11 bliver formentlig det sidste store, vi ser til dig, for nu skal du udfases og erstattes af en nyere, smartere model.

Spartan
, kalder de ham indtil videre - en ung og viril kriger, der skal erobre det tabte browser-land tilbage til Microsoft.

Selvom vi vist alle forstår, hvor svært det må være for dig at acceptere den skæbne, er det måske bedst for alle parter, at det ender sådan.

Du har - for at sige det, som det er - specielt i de senere år haft svært ved at følge med den skinnende og velsmurte Chrome-browser fra Google.

Din motor spinder ikke længere i en grad, der er dit navn værdigt.

Og selv dit navn fremstår faktisk noget forældet, for hvem går i det hele taget "ud på opdagelse på internettet" i dag?

I 90'erne var internettet noget, man tændte for (og det tog sin tid). I dag er det bare her, der og alle vegne; en integreret del af vores liv. Browseren som koncept er blot én af mange forbindelser til det, man engang kaldte WWW.

Men, kære Internet Explorer, du gjorde tingene på din helt egen måde, og du fortjener at blive æret, før du er helt borte. 

Du og dit blå e vil altid blive forbundet med en fantastisk tid i it-historien, hvor internettet blev udforsket af os alle, som Columbus udforskede verden 500 år vor tid.

Du hjalp os - på godt og ondt - med at opdage den nye verden.

Æret være dit minde.

Læses lige nu

    Annonce

    Styrelsen For It og Læring

    Erfaren enterprise arkitekt til tværgående arkitekturenhed

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S