Direktør: Derfor sagde jeg sammen med 10 kolleger pludseligt farvel til CGI

Et helt team har forladt it-virksomheden CGI på en enkelt uge for at blive ansat hos konkurrenten. Det er et scoop, fortæller en af de nyansatte.

Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

I fredags kunne Computerworld fortælle om 11 medarbejdere, der sagde op i firmaet CGI indenfor en enkelt uge for i stedet at træde til hos konkurrenten, der hedder Elbek & Vejrup.

Den historie kan du læse her: 11 opsigelser på én uge - og alle gik til konkurrenten

Her fortæller den nye afdelingsdirektør i Elbek & Vejrup, hvorfor han sagde farvel til CGI sammen med en håndfuld kollegaer.

Søren Ø. Knudsen, ny afdelingsdirektør i Elbek & Vejrup. Du er én person fra den store gruppe af folk, der forlod CGI lidt tidligere på året for herefter at blive ansat hos konkurrenten. Hvorfor gjorde du det?

"CGI valget at ændre fokus fra at have en platformsstrategi til i stedet at fokusere på en segmentstrategi. Ligeledes ønskede ledelsen at bevæge sig højere op blandt de større kunder. Den strategi var jeg ikke enig i, og derfor tog jeg konsekvensen." 

Det lyder meget voldsomt, når så mange siger op i et hug. Hvad tænker du om det?

"Ja, det er det også. Men der åbnede sig en dør, der gjorde det muligt, at vi kunne bevare dette team under en ny arbejdsgiver med fokus på vores viden. Den mindre virksomhed betyder også, at området kommer mere i centrum i stedet for at være en fodnote i en meget stor organisation som i CGI."

Ingen klausuler

Var det en team-beslutning?

"Det ved jeg ikke, om man kan sige, for det er jo individuelle beslutninger, men da proppen blev taget af flasken, så gik det stærkt."

Var der en åben invitation fra Elbek & Vejrup, før folk sagde op i CGI?

"Nej, det kan man ikke sige. Jeg var den første, der stoppede og min opgave blev at åbne en ny afdeling i Elbek & Vejrup i Kolding med fokus på logistik og produktion. Da det var på plads, så var Elbek & Vejrup gode til at slå stillingerne op og fortælle om den nye afdeling, og det er da helt sikkert et scoop for Elbek & Vejrup, der får en hel afdeling på engang."

Hvordan finder man lige plads til 11 nye medarbejdere på så kort tid?

"Det er faktisk tale om 14 personer i alt, der har skiftet. Det er folk med meget stor erfaring indenfor industriens verden med logistik og produktion. Dem har der ikke været så mange af hos Elbek & Vejrup, og virksomheden har været på jagt efter netop disse kompetencer. Det er nu blevet løst med et enkelt slag."

Konkurrenceklausulen er ikke længere et punkt i jeres kontrakter?

"Nej, det er det ikke længere, og er du en dygtig Navision-konsulent, så er der bud efter dig."

Læs også
11 opsigelser på én uge - og alle gik til konkurrenten

Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Nyt job hos KMD eller Netcompany? Fem it-stillinger til folk med viden om SAP, AX eller Dynamics

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job