Halvdelen af statens it-projekter har været i havsnød

Statens nyeste oversigt over sine it-projekter tegner langt fra et rosenrødt billede, hvilket heller ikke er meningen, forklarer kontorchef. Læs her, hvorfor staten stadig ikke kan finde ud af at opbygge it-projekter.

Artikel top billede

Udvikling af store, komplekse it-projekter har alle dage været en udfordring for selv de meste digitaliseringsparate organisationer. 

Sådan er det også hos staten, hvor 11 ud af i alt 23 større it-projekter til en værdi på mere end 10 millioner kroner er eller har været i vanskeligheder i det seneste halve års tid.

Det viser den halvårlige status-oversigt fra Statens It-projektråd, hvor Forsvarsministeriets projekt 'Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS)' er det eneste projekt, der er i decideret rød status.

Stadig svært

Den røde status skyldes, at projektet er blevet 12 millioner kroner dyrere og 11 måneder forsinket i forhold til de oprindelige planer, så det først forventes klar til udrulning ultimo 2015.

Seks andre projekter er i gul status, mens yderligere fire andre projekter er blevet ændret/skåret så meget ned, at de nu kan nås til den forventede deadline.

De sidste 12 projekter kører helt som planlagt, viser oversigten.

"Vi kan se, at det stadig er rigtig svært for myndighederne at gennemføre digitaliseringsprojekter. Vi er stadig forsinkede, og der er flere steder, hvor det fortsat er svært at løfte opgaverne rent forretningsmæssigt," erkender Morten Ellegaard, Digitaliseringsstyrelsens kontorchef for
Ministeriernes projektkontor.

Ingen grund til jubeloptimisme

Han siger, at det derfor vil være misvisende at hævde, at den seneste statusrapport over alle de store statslige it-projekter til samlet en god halv milliard kroner giver anledning til jubeloptimisme.

"Vi prøver jo heller ikke at male et rosenrødt billede af, at alt går godt. Men vi kan dog se, at der er områder, hvor det går fremad. Blandt andet har etableringen af Statens It-projektråd betydet, at den ansvarlige topledelse i myndighederne er rykket tættere på projekterne. Det er væsentligt for et godt resultat," forklarer Moren Ellegaard.

Læs også: Få så stoppet de offentlige it-skandaler - det kan ikke blive ved

Kontorchefen finder det samtidig bemærkelsesværdigt, at konsekvensen af et forsinket projekt ikke altid opgøres af myndighederne i form af øgede omkostninger eller tab af kritisk funktionalitet.

"Det er en typisk fejl, for en forsinkelse er aldrig gratis," siger han og fortsætter: 

"Generelt har staten en tendens til at give sig i kast med for store it-projekter, og blandt andet derfor har It-projektrådet anbefalet, at rescoping af flere projekter for at reducere risici og finde den rette balance mellem funktionalitet, kompleksitet og indtjening/besparelse. Det er en vigtig øvelse," fortæller Morten Ellegaard.

Dommerne bliver bedømt

For at få så gode it-projekter som muligt vil selve arbejdet med at professionalisere indsatsen med at gennemføre store it-projekter blive evalueret i de kommende måneder.

Formålet er blandt andet at se, om statens it-rådgivere har de rette værktøjer, og om statens it-projekteksperter kan bruges bedre, når projekterne møder udfordringer. 

Dette eftersyn kommer fem år efter, at det blev besluttet fra Finansministeriets side, at der skulle styr på de statslige it-projekter en gang for alle.

Blandt andet forklarer Morten Ellegaard, at mange forsinkelser i de statslige it-projekter begynder udfordringer i den tidlige analysefase, som så rammer projekterne i resten af deres levetid. 

"Statens It-projektråd har med statusoverblikket fået etableret en ensartet måde at sammenligne projekterne på tværs på, men der er fortsat plads til at gennemføre projekterne mere professionelt," lyder det fra Digitaliseringsstyrelsens kontorchef.

Læs også:
Ny rapport: Forsinkelse er it-projekternes største problem

Få så stoppet de offentlige it-skandaler - det kan ikke blive ved

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Det hybride kontor kræver personlig teknologi

    Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks