"Gratis" Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Microsofts Windows 10 kommer tættere og tættere på. Som virksomhed skal man dog være opmærksom på de udgifter, der kan følge med det nye Windows - der ellers som udgangspunkt er gratis.

Artikel top billede

Windows 10 kommer tættere og tættere på, og forventningerne er da også allerede nu skudt gevaldigt i vejret.

For det første fordi Windows 10 ser ud til at blive alt det, Windows 8 aldrig formåede at blive - og fordi det er et tegn på, at Microsoft som virksomhed igen er ved at være tilbage i rigtig god form på Windows-fronten.

Samtidig har det ikke ligefrem skadet hypen, at Windows 10 som udgangspunkt bliver gratis.

Netop med gratis-snakken skal man dog lige holde tungen lige i munden, for især erhvervsbrugerne skal her være ekstra opmærksomme.

Microsoft Danmark har tidligere forklaret til Computerworld, at Windows 10 kan fås gratis, hvis man i forvejen har en maskine med Windows 7, Windows 8.1 og Windows Phone 8.1.

Der er dog også en del undtagelser til dette tilbud: Eksempelvis gælder det ikke for Windows 7 Enterprise og Windows 8/8.1 Enterprise, så medmindre man har en software-assurance, kommer man til at betale for en opgradering til Windows 10.

Og det er ikke det eneste, man skal være opmærksom på, når det kommer til prisen på Windows 10.

Vores kolleger på Computersweden har en interessant artikel, der går på, hvad Windows 10 reelt kommer til at koste for erhvervsbrugerne, hvis man ser på det i det store billede.

Serverne kan blive udfordringen

"Problemet er, at en central udrulning af det nye operativsystem kræver en opgradering af serverne og et værktøj til udrulningen, eksempelvis System Center 2012 Configuration Manager."

"Det går nemlig ikke at bruge de traditionelle udrulningstjenester som Windows Deployment Services i Windows Server 2008 og den, der fortsat har Windows Server 2003 er helt ude, eftersom de gamle værktøjer ikke understøtter alle funktioner i Windows 10, eksempelvis til ‘uefi bios' (unified extensible firmware interface)," lyder forklaringen hos Computersweden.

Som vores kolleger også skriver, så er de fleste virksomheder meget åbne for at opgradere til Windows 10, men samtidig er udsigten til nye serverlicenser ikke ligefrem noget, der skaber jubel:

"Vi har cirka 50 serverlicenser i dag, der ligger på Windows Server 2003 og 2008, og det koster cirka 6.000 (svenske, red.) kroner at opgradere hver af dem. Derefter kommer arbejdet med at få serverapplikationerne til at fungere, som de skal," udtaler en anonym it-chef til Computersweden.

Windows-konsulent Mikael Nyström fra Truesec deler opfattelsen af, at al snakken om et "gratis" Windows 10 ikke giver den store mening for erhvervsbrugerne.

Han peger på, at udgifter ligger ligger i forvaltningen og vedligeholdelsen af maskiner og applikationer.

En Microsoft-produktspecialist, Anders Wendt, nedtoner dog overfor Computersweden snakken om høje omkostninger i forbindelse med Windows 10:

"Man behøver ikke at opgradere hele serverparken for at udrulle moderne versioner af klienten," lyder det fra Microsoft-manden, der dog stadig anbefaler alle kunder at se nærmere på Window Server 2012 R2 eller Microsoft Azure.

Læs også:

Eksperterne helt oppe at ringe: Derfor får Microsoft et stort comeback med Windows 10

Her er Windows Server 10: Derfor får server-styresystemet stor betydning

Tre vigtige facts om WIndows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,