Frokost med Apple-boss Tim Cook koster minimum en million kroner

Hvis du er villig til at betale minimum en million kroner, kan du få en helt eksklusiv frokost med Apple-chef Tim Cook. Forventningen er dog, at prisen vil stige til flere millioner kroner for denne unikke oplevelse.

Artikel top billede

Apples administrerende direktør Tim Cook er kendt for, at han spiser sin mad sammen med menige Apple-medarbejdere i it-gigantens kantine.

Men kommer du ude fra og ønsker at diskutere verdenssituationen med Apple-bossen over en frokost, ligger prisen lige nu på godt en million kroner.

Til den pris får du udover frokosten også to VIP-billetter til en Apple-keynote, hvor du vil være æresgæst. Og nå ja, så er maden også inkluderet i prisen.

Alt dette er arrangeret auktionssitet Charitybuzz, hvor donationen går til Robert F. Kennedy Human Rights-organisationen. 

Kan løbe op i flere millioner

I skrivende stund ligger frokosten med Tim Cook på et bud på 165.000 dollar svarende til 1,2 millioner kroner.

Det er et godt stykke over vurderingen, som oprindeligt lød på 100.000 dollar (705.000 kroner).

Forventningerne er dog, at prisen vil stige, da der endnu er godt 20 dage til, at auktionen lukker.

Det oplyses, at hele fornøjelsen med Apple-chefen gælder for to personer, og den vil vare omkring en times tid. Det kan dog tage op mod et år, før Tim Cook finder plads i sin kalender til frokosten med vinderen af auktionen.

Sidste år deltog Tim Cook også i auktionen, hvor prisen på en eksklusiv frokostaftale havnede på 2,3 millioner kroner, hvilket var en del lavere end det første år med frokostauktionen.

For i 2013 kostede den eksklusive frokost med Apple-chefen 4,3 millioner kroner.

Læs også:
Apple-chef: Jeg vil forære alle mine penge væk inden jeg dør

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S