EU: Store amerikanske web-virksomheder truer europæisk økonomi: Særlig vagthund kan være på vej

Verdens store online-virksomheder er ved at udvikle sig til 'super-knudepunkter' med afgørende betydning for europæisk økonomi - men de er helt uden for kontrol. EU kan være på med helt ny myndighed, der skal tvinge dem på plads.

Artikel top billede

De store amerikanske internet-selskaber som Facebook og Google har så meget magt og indflydelse i Europa, at det - måske - kræver en særlig myndighed, der kan håndtere dem.

Sådan lyder overvejelserne i EU, hvor man ifølge Wall Street Journal overvejer at etablere en selvstændig myndighed, som primært får til opgave at håndtere og regulere de primært amerikanske internet-giganter.

Oplysningerne kommer i kølvandet på den store sag mod Google, som EU og kommissær Margrethe Vestager netop har søsat.

Den kan du læse mere om her: Google står stærkt i EU's store monopolsag: Her er fire væsentlige problemer for EU

Ifølge avisen er man i de øverste cirkler i europæisk politik stærkt bekymret over de store amerikanske it-firmaers massive indflydelse på europæiske forretningsliv, privacy og andre områder.

Wall Street Journal har fået fingre i planerne via et dokument udarbejdet af EU-embedsmænd til digital kommissær Günther Oettinger.

'Super-knudepunkter' på vej

I dokumentet bliver der advaret mod, at visse websites - som søgemaskiner, online-markedspladser og sociale netværk - er ved at blive 'super-knudepunkter med afgørende betydning' for resten af Europas økonomier.

"Kun en meget begrænset del af økonomien vil ikke være afhængig af dem i den nærmeste fremtid," hedder det i dokumentet.

Ifølge Wall Street Journal bliver der i dokumentet nævnt 32 eksempler på denne type platforme, hvoraf kun svenske Spotify er europæisk, mens de 27 er amerikanske.

Ret usædvanligt bliver en række nordamerikanske it-selskaber ifølge avisen nævnt specifikt med kritik af, at de tager ekstra-ordinært høje priser, mens der ikke er dokumentation for, at de i sig selv skaber beskæftigelse.

"Mens EU-baserede app-udviklere står for 42 procent af den globale omsætning på app-markederne, er den overordende balance i app-markedet negativ, når det gælder EU. Det skyldes primært, at EU-udviklerne betaler høje app-platform-gebyrer baseret på omsætning til nordamerikanske platforms-ejere," hedder det.

Det er velkendt, at Apple tager 30 procent af omsætningen i gebyr for at lægge en app ud i App Store.

Dokumentet fremhæver også, at amerikanske Amazon uden varsel kan smide virksomheder ud af Amazon-systemerne uden bevis.

Amerikanske firmaer som TripAdvisor og booking.com er samtidig blevet de primære adgangsveje til rejser på internettet.

Det gør dem 'i stand til at opkræve gebyrer under fuld diskretion,' hvilket ifølge EU kan være en barrierer for nye spillere, der vil ind på markedet.

Det bliver i dokumentet fastslået, at de pågældende tjenester er præget af mangel på gennemsigtighed, hvilket gør det muligt for dem at udnytte deres markeder til skade for andre virksomheder og forbrugerne, hvilket potentiel udgør en 'risiko for hele den europæiske økonomi,' hedder det.

En særlig EU-vagthund på området skal eksempelvis kunne forbyde, at de enkelte selskaber forfordeler deres egne tjenester eller hindrer, at varer for eksempel bliver udbudt på andre platforme.

EU overvejer samtidig at tvinge alle online-selskaberne til at være 'interoperable' - altså at gøre det muligt for brugerne at skifte nemt mellem de forskellige service-providere.

Selv meddeler Günther Oettinger, at han 'kigger på mulighederne.'

Han understreger, at der ikke er blevet truffet nogen beslutninger

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job