Faldende omsætning på SKI's rammeaftaler på især it- og teleydelser undergraver økonomien i det offentligt ejede indkøbsselskab, som i sit seneste regnskab må lægge ryg til et underskud på 14,9 millioner kroner.
Underskuddet hænger tæt sammen med, at kommuner og andre offentlige institutioners indkøb via SKI-aftaler i 2014 faldt med hele 20 procent sammenlignet med året før.
I alt stod SKI-aftalerne for en omsætning på 5,5 milliarder kroner. Det er et fald på hele 20 procent.
Faldet har store konsekvenser for SKI's indtægter, som er direkte koblet til salgsvolumen på SKI-aftalerne.
Det fungerer sådan i praksis, at SKI får en fast procentdel af den omsætning, som kommuner og andre offentlige institutioner køber ind for.
Derfor er faldende omsætning det samme som færre indtægter til SKI.
Og i 2014 faldt indtægterne med 10 procent til 66 millioner kroner mod 74 millioner kroner året før.
Lave priser saver den gren over, som SKI sidder på
Mere end halvdelen (52 procent) af omsætningen på SKI's rammeaftaler kommer fra indkøb af it- og teleydelser.
Dee svigtende indtægter har oven i købet ramt ekstra hårdt netop på det område, som er gået tilbage med 16 procent.
Alene indenfor it er SKI's indtægter faldet med hele 28 procent.
Ifølge SKI's administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen er det blandt andet lave priser på nogle rammeaftaler, eksempelvis indenfor tele-området, der er med til at undergrave SKI's indtægter.
Desuden er samhandlen mellem leverandører og kunder på nogle SKI-aftaler meget besværlige som følge af de juridiske krav.
Endelig har SKI også fravalgt at forny en række rammeaftaler indenfor energi (el, fjernvarme og naturgas)
Pengekassen er tom
Med det seneste underskud er pengekassen ved at være tom i SKI.
Egenkapitalen er ned på kun en halv million kroner.
Derfor har selskabets ejere i Finansministeriet og Kommunernes Landsforening nu lagt hovederne i blød og er gået i gang med at undersøge, hvordan man kan skrue en ny forretningsmodel sammen, som kan få SKI's økonomi til at hænge bedre sammen.
Et af problemerne er at den nuværende finansiering, hvor SKI får en fast del af omsætningen på rammeaftalerne betyder, at SKI ved at skaffe lavere priser til slutkunderne reelt risikerer at undergrave sin egen økonomi.
Signe Lynggaard Madsen ønsker dog ikke at løfte sløret for, hvordan finansieriengen af fremtidens SKI skal se ud.
"Sammen med vores bestyrelse er vores ejere i gang med at kigge på en ny finansieringsmodel, som skal sikre, at SKI's økonomi bliver mere robust. Det er først, når det arbejde er på plads, at vi kan løfte sløret for den præcise model," siger Signe Lynggaard Madsen.
Forslag: Besparelser skal belønnes
Formanden for de kommunale it-chefer, Henrik Brix, er dog ikke i tvivl om, hvordan der kan rettes på SKI's økonomi.
"En mere fornuftig forretningsmodel vil være at sørge for, at SKI's indtægter i højere grad afhænger af de besparelser man skaffer til slutkunderne, fremfor hvor stor omsætning, der er på rammeaftalerne. Det vil give god mening og skabe en bedre incitamentstruktur. Men hvordan det konkret skal skrues sammen, har jeg ingen patentløsning på," siger Henrik Brix.
Nedturen for SKI-aftalerne er ikke af ny dato.
Tilbage i 2010 satte SKI-aftalerne for en omsætning på mere end 13 milliarder kroner. I 2011 blev en stribe af SKI's rammeaftaler underkendt af Klagenævnet for Udbud.
Det lammede en stribe af de eksisterende rammeaftaler. Det kostede blandt andet jobbet for de to øverste direktør i SKI.
Du kan læse mere om SKI's rammeaftaler her.
Læs også:
It-firmaer: Derfor dropper vi at sælge cloud til det offentlige
