Microsoft lukker 45 sårbarheder og Adobe renoverer

To software-giganter er trukket i arbejdstøjet og har fundet lappegrejet frem. Microsoft lukker 45 sårbarheder, og Adobe renoverer Flash-afspilleren.

Artikel top billede

Så er det igen den tid på måneden - den anden tirsdag - hvor Microsoft lapper huller i firmaets softwareprodukter.

Denne gang er der frigivet otte sikkerhedsrettelser, der til sammen lapper 45 forskellige sårbarheder i en stribe produkter.

Der lukkes blandt andet softwarefejl i Windows Kernel, Internet Explorer, Media Player, Office og Exchange Server.

Der er to kritiske opdateringer til henholdsvis Internet Explorer og Media Player.

Specielt rettelsen til Internet Explorer er interessant, og den lukker alene mere end 20 forskellige sårbarheder i browseren.

Flere af opdateringerne kræver i øvrigt en genstart af maskinen.

Læs også: HVAD #%$@# BETYDER DET???: 19 fejlbeskeder vi aldrig glemmer

Du kan få en samlet oversigt over Microsofts rettelser på firmaets Technet.

Adobe retter Flash

Grafikfirmaet Adobe benytter også lejligheden til at renovere Flash-afspillerens kode.

Firmaet har frigivet en sikkerhedsopdatering til alle versioner af Adobe Flash Player. Der lappes flere kritiske sårbarheder.

Denne opdateringspakke henvender sig til alle supporterede platforme fra Windows, Mac OS til Linux.

Rettelsen er også relevant for installationer af Adobe AIR.

Denne sikkerhedsopdatering bringer Windows Flash Player-installationen op på version 18.0.0.160.

Der er mere på Adobes webside.

Læs også:
Sikkerhedskæmpe køber dansk it-selskab for 112 millioner kroner

Microsoft haste-udsender rettelse til Skype-fejl - nu kan du roligt anvende din Skype igen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems