Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Selvkørende biler i Danmark kan være en realitet inden for 10 års tid. Trafikstyrelsen peger dog på en masse udfordringer på vejen, som skal afklares, inden du kan slippe rattet og læne dig tilbage i kabinen.

Artikel top billede

Googles topfolk har været blandt pionererne til at få selvkørende biler ud på alverdens veje. De kan også komme til at køre på danske veje inden for en overskuelig fremtid, vurderer Trafikstyrelsen.

Biler uden menneskehænder på rattet kan køre i Danmark inden for de nærmeste 10 år.

Det skyder Trafikstyrelsen på, efter flere offentlige myndigheder er påbegyndt på de indledende knæbøjninger for at få højnet trafiksikkerheden ved at tillade flere it-hjælpemidler i køretøjerne.

"Støttesystemerne i bilerne vil helt sikkert hjælpe på trafiksikkerheden. Uden jeg vil lægge hovedet på blokken, er det meget sandsynligt, at vi også vil se forsøg med førerløse biler i Danmark inden for en periode på 10 år," siger fuldmægtig i Trafikstyrelsen, Søren Madsen, til Computerworld.

Han fortæller, at systemer som active lane keeping (vejbanekontrol), active cruise control (automatpilot) og generelle it-systemer til at understøtte kørslen vil vinde indpas i flere og flere biler over de kommende år.

Dermed er der altså ikke tale om 100 procent selvkørende kasser på fire hjul, men derimod om biler med en lang række supportsystemer, så føreren potentialt kan foretage sig andre ting end at holde skarpt øje med vejbane, trafik og medtrafikanter.

Snart en hot diskussion

Før disse systemer kan implementeres i biler på danske veje, skal en masse ting ifølge Søren Madsen fra Trafikstyrelsen dog falde i hak først.

"Systemerne kommer snigende stille og roligt ind i bilerne, og den udvikling følger vi selvfølgelig," siger han.

Søren Madsen peger på, at i dag ligger udfordringerne om en samlet dansk tilladelse af selvkørende biler fordelt decentralt på en hel række ressortområder.

Eksempelvis skal Justitsministeriet tage stilling til spørgsmålet om, at bilister kan køre uden hænder på rettet og krav til kørekort, mens Trafikstyrelsen vurderer sikkerhedstiltagenes effekt i bilerne.

Samtidig vil Vejdirektoratet skulle analysere, om de danske veje er klar til førerløse biler, eller om vejstrækninger først skal udbygges med chips og anden digital infrastruktur.

"Endnu har folk fra de forskellige ressortområder ikke sat sig sammen for at diskutere de mange udfordringer, der er med førerløse biler. Den diskussion vil formentlig ske inden for den nærmeste fremtid," vurderer fuldmægtig Søren Madsen fra Trafikstyrelsen.

Med til disse diskussioner vil formentlig også være repræsentanter fra forsikringsbranchen samt flere it- og netværksselskaber.

Der til kommer eksperter, der kan tage stilling til etiske dilemmaer som eksempelvis, om en robotbil ved en undvigemanøvre skal gå efter lastbilen i nabo-vejbanen ved siden af eller pensionisten på fortovet.

EU kommer på banen

Samtidig forklarer Søren Madsen, at EU uundgåeligt også kommer på vejbanen på et tidspunkt.

Især efter Kommissionen og den Forenede Europæiske Bilindustri for et halvt års tid siden sammen adresserede behovet for at kigge nærmere på behovet for standarder til kommunikation mellem bilerne.

"I dag er der ingen krav om kommunikationen mellem en Audi og en Volvo. Og det er jo først, når alle bilerne på vejen kan kommunikere internt med hinanden, at de førerløse biler for alvor rykker," forklarer Søren Madsen.

Her er tanken altså, at der skal indføres et standardiseret kommunikationssystem, så bilerne kan køre tættere sammen, advare hinanden om uheld og forhindringer længere fremme på vejbanen, samt spille sammen med byernes trafiksystemer til at ride på 'grønne bølger'.

Nabolandene rykker

Søren Madsen peger på, at forskningen med førerløse biler er langt fremme i Danmarks bilproducerende nabolande som Sverige, Storbritannien og ikke mindst Tyskland.

Eksempelvis har Volvo i Sverige presset på, så der i 2017 kan testes omkring 100 selvkørende biler på ringvejen rundt om Göteborg. Det tal er sandsynligvis 10-doblet til 1.000 køretøjer i 2019.

I Tyskland har myndighederne åbnet for test-strækninger, hvor eksempelvis lastbilproducenterne kan afprøve intelligent køre-software på motorveje mellem Berlin og München.

"Herhjemme har vi ikke en bilindustri, der står og tripper utålmodigt i baggrunden. Men det er jo klart, at vi inden for EU ikke kan have grænser, hvor det er tilladt at køre uden hænder i et land, mens det er forbudt i et andet land," siger han.

Stadig lidt science fiction

For lige at forventningsafstemme, hvad en førerløs bil egentlig er, så peger Søren Madsen på, at vi nok ikke vil se 100 procent selvkørende biler inden for de første årtier.

"Jeg er 34 år i dag, og når vi ser de helt førerløse biler, der kan træffe intelligente valg i alle situationer og køre en person fra A til B helt uden menneskelig indblanding, så er jeg nok gået på pension."

Bilproducenten Audi har forsigtigt forudset, at den udvikling vil tage omkring 15 års tid, mens andre bilproducenter som Volvo forventer, at de fuldstændige robotbiler uden menneskelig indblanding i kabinen først er klar om længere tid.

Ikke desto mindre har flere trafik-eksperter fra London i en undersøgelse hævdet, at de 100 procent selvkørende biler vil være at finde i London inden år 2050.

Omkring en tredjedel af de londonske trafikeksperter forventer derimod ikke, at automatiseringen nogensinde bliver totalt domineret af en robot-chauffør på det såkaldte niveau 4.

Her går skalaen fra fra 0 (manuel kontrol) til 4 (100 procent it-styret kørsel).

Læs også:
Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger sektionschef til Systemafdelingen i Hvidovre

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S