Nu er EU's justits- og indenrigsministre blevet enige om en aftale, der skal forbedre databeskyttelsen for borgerne i medlemslandene.
Bedre databeskyttelse er naturligvis altid godt, men det handler også om, at få banket ny tillid ind i systemet. For der er rigtig mange danskere, der ikke tror på, at deres private data bliver opbevaret ordentligt.
Det viser en rundspørge til 1.007 repræsentativt udvalgte danskere, der er blevet spurgt på foranledning af Deloitte.
"De nye tal viser, at 35 procent af danskerne kun i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at private virksomheder i dag håndterer personfølsomme data forsvarligt," siger partner i Deloitte, Kim Schlyter, der til dagligt rådgiver virksomheder om datasikkerhed i kølvandet på undersøgelsen.
Kun 15 procent af danskerne siger i dag, at de i høj grad har tillid til, at deres data bliver opbevaret forsvarligt.
"Det er lige præcis den mistillid, EU-forordningen skal afhjælpe, så borgerne føler, at de trygt kan udlevere deres personlige oplysninger til virksomhederne, når de for eksempel handler på nettet."
Store bøder
EU's justits- og indenrigsministre blev sidste mandag enige om at påbegynde forhandlingen med EU-Parlamentet om en større opdatering af de nuværende persondataregler.
"De nye regler vil give danskere og europæere flere rettigheder med hensyn til, hvilke data virksomheder og offentlige institutioner må bruge, og hvad de må bruges til. Selve udkastet er et kompromis fra de mange års tovtrækkerier, som det kommende luxembourgske formandskab nu skal bære igennem," siger Kim Schlyter.
De nuværende persondataregler fra 1995-direktivet er utidssvarende til et indre digitalt marked, mener han.
"De eksisterende regler er implementeret vidt forskelligt hos medlemslandene og gør brugen af data uoverskuelig for både virksomheder og borgere. De mange sager om persondatatyveri og lækager fra ind- og udland taler deres tydelige sprog. Der er behov for nye regler."
Konkret vil reglerne forpligte virksomheder til at bevise, at de har fået samtykke fra forbrugerne, såfremt de indsamler og opbevarer persondata.
Samtidig skal virksomhederne bevise, at de har sikret disse data mod lækage, misbrug og tyveri.
Hvis reglerne ikke efterleves, kan virksomheder risikere bøder på op til to procent af den årlige omsætning. Bødestørrelsen en væsentlig ændring fra de tidligere regler.
Forhandlingerne i EU starter den 24. juni, og de afsluttes hen imod slutningen af året.
Læs også:
EU på trapperne med nye regler for databeskyttelse
Så hårdt vil EU-forslag om databeskyttelse ramme
Går EU-Kommissionens forslag til reformpakke om databeskyttelse for vidt?
