TDC-topchef om den danske forretning: "Utilfredsstillende og uholdbart"

TDC er hårdt presset på det danske marked, hvor selskabets erhvervsforretning især lider. "Det gør ondt," lyder det fra koncernchefen.

Artikel top billede

Foto: Uffe Weng/TDC. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

"Det er utilfredsstillende og også uholdbart."

Sådan beskrev TDC's koncernchef, Pernille Erenbjerg, på et pressemøde tirsdag formiddag situationen med tilbagegangen i de danske forretningsaktiviteter, der præger selskabets netop udsendte kvartalsregnskab. Læs mere om regnskabet her.  
  
Den 14. august i år meddelte TDC ganske overraskende, at Carsten Dilling var færdig som koncernchef - og at Pernille Erenbjerg i stedet overtog styringen med Danmarks største teleselskab.

Det er nu to og en halv måned siden, og Pernille Erenbjerg kunne i dag præsentere det første TDC-kvartalsregnskab, hvor hun er øverst ansvarlig for biksen.

Det er især i Danmark, at TDC har alvorlige udfordringer i øjeblikket, mens det går bedre med selskabets forretninger i Norge og Sverige.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

TDC's driftsresultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark er faldet med hele 12 procent. Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med.

Denne del af TDC's danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Her er problemet

Pernille Erenbjerg kunne blandt andet fortælle, at indtjeningen per mobilabonnent i erhvervssegmentet over det seneste år er faldet fra 159 kroner om måneden til 135 kroner - et fald på 15 procent.

Pernille Erenbjerg beskrev situationen på erhvervsmarkedet således:

"Det gør ondt. Det danske erhvervsmarked er mindst ligeså konkurrencepræget og intenst som privatmarkedet."

TDC har ifølge eget udsagn en markedsandel på 60-65 procent på det danske erhvervsmarked afhængigt af, hvilke produkter der er tale om.

Læs også: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

TDC's erhvervsdivision omsatte i kvartalet for 1,4 milliarder kroner, hvilket er 10,6 procent lavere end samme kvartal sidste år.

Det fald fandt sted, selvom selskabet faktisk skaffede 2.000 nye erhvervskunder.

Indtjeningen lød på 915 millioner kroner, hvilket er hele 16,3 procent mindre end samme periode sidste år.

Den slags resultater er med til at tynge koncernens samlede resultater, og Pernille Erenbjerg lagde da heller ikke skjul på, at der skal rettes på på den negative tendens i erhvervsforretningen.

Her er TDC's plan

TDC-bossen hæftede sig ved det faktum, at 50 procent af omsætningen i det danske erhvervsliv kommer fra de mindre og mellemstore virksomheder.

Derfor skal særligt denne gruppe af virksomheder have ekstra fokus fra TDC's side:

"Vi skal skabe bedre løsninger og en bedre serviceplatform til de virksomheder," lød TDC-bossens opskrift i forhold til erhvervskunderne. 

Læs også: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

TDC har blandt andet allerede introduceret, at hver erhvervskunde har en personlig TDC-rådgiver, og samtidig er det telegigantens intention at blive bedre til at skabe løsninger, der er tilpasset kundernes forskellige behov.

"Vi skal altid have den bedste løsning til små og mellemstore virksomheder," sagde hun på tirsdagens pressemøde.

Her er TDC's resultater

TDC fik i tredje kvartal en omsætning på lige knap 5,9 milliarder kroner, og et EBITDA-resultat på 2,5 milliarder. 

Begge dele er en forbedring i forhold til sidste år, men det skyldes udelukkende de positive tendenser i Norge og Sverige.

Den samlede omsætning er faldet med 6,6 procent i Danmark, og også hvad det angår, er erhvervsforretningen det største problem med en tilbagegang på 10,6 procent i kvartalet.

Til gengæld kan TDC glæde sig over fremgang i Norge og Sverige.

Blandt andet er indtjeningen før skat, renter og afskrivninger steget med otte procent i norske Get sammenlignet med samme periode sidste år.

TDC fastholder samlet set forventningerne til resultatet i 2015. 

Læs også:

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC's tre store udfordringer

Carsten Dilling: "Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år - nu er det tid til at prøve noget nyt

Læses lige nu

    Annonce

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S