Heftig vækst i data-forbruget på smartphones: Især to apps suger data

Den mobile datatrafik buldrer frem med vilde vækstrater. Her kan se, hvad der ligger bag boomet.

Artikel top billede

Foto: Uffe Weng/TDC. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

En årlig vækst i den mobile datatrafik på 45 procent.

Det er, hvad der er udsigt til i de kommende fem år ifølge Ericssons netop offentliggjorte Mobility Report.

Det er især datatrafikken fra smartphones, der står til at stige - med en årlig vækst på 50 procent.

Udviklingen ses konkret ved, at en gennemsnitlig smartphone-bruger i Vesteuropa i dag har et månedligt dataforbrug på 2 gigabyte.

I år 2021 venter Ericsson, at det vil være steget til 18 gigabyte.

Læs også: Du er heldig: Netop dit teleselskab har (også) Danmarks bedste mobilnetværk

Selvom særligt Vesteuropa og Nrdamerika skiller sig ud med dette data-boom, er der tale om en generel global bevægelse mod de mobile data-løsninger.

"I øjeblikket er der ligeså mange abonnementer i verden, som der er mennesker, og hvert eneste sekund aktiveres 20 nye abonnementer til mobilt bredbånd," skriver Ericsson i rapporten.

"Væksten i den mobile datatrafik skyldes både det stigende antal smartphone-abonnementer, særligt til LTE-smartphones, og et øget dataforbrug per abonnenent," skriver Ericsson, der venter, at den totale datatrafik på mobilnetværkene vil blive tidoblet over de kommende fem-seks år.

Disse apps suger data

Det mest interessante ved rapporten er, at det også fremgår hvilke apps, det er, der får brugerne til at suge så store datamængder ned på smartphonen.

"I mange mobilnetværk i dag er 50-70 procent af videotrafikken fra YouTube," kan netværksselskabet blandt andet afsløre.

Den anden store data-sluger er ikke overraskende Netflix. 

På de markeder, hvor Netflix har lanceret services, ligger streaminggigantens andel af den samlede videotrafik ifølge Ericsson på 10-20 procent. 

Overordnet set står video for cirka halvdelen af al trafikken, og set i det lys må man sige, at en tjeneste som YouTube har en ganske stor betydning for udviklingen i dataforbruget.

Læs også: LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Video vil blive endnu mere dominerende i de kommende år på grund af de mange nye streaming-tjenester, der hitter hos forbrugerne.

I 2021 vil videotrafikken udgøre hele 70 procent af den samlede trafik.

De øvrige former for data, der vil dominere i 2021, er sociale netværk, softwaredownloads og -opdateringer, webbrowsing, lyd og en større kategori af "andre" typer data.

De danske 4G-netværk

Herhjemme har de fire store teleoperatører - TDC, Telia, Telenor og 3 - investeret massive summer i deres 4G/LTE-netværk.

I øjeblikket arbejder flere af dem også med LTE Advanced og såkaldt tredobbelt carrier aggregation, der skal hjælpe med at øge kapaciteten i netværkene yderligere for at kunne følge med datavæksten - læs om et eksempel på det her.

Læs også:

Du er heldig: Netop dit teleselskab har (også) Danmarks bedste mobilnetværk

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S