Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Er 4G en erstatning for eller et supplement til kobber- og fiberbredbånd?

Det spørgsmål har været bragt på banen flere gange i de seneste dages bredbånds-debat her på Computerworld.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, hvor han forsker i blandt andet trådløse netværk:

"Nej, det er ikke en erstatning for fiber og trådet bredbånd. Det er et supplement," siger han om 4G.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd - selv om han har fiberrør i sin forhave

Preben Mogensen mener, at der grundlæggende er to grunde til, at 4G skal betragtes som et supplement:

"Teknologimæssigt er det trådede net set over mange år altid foran med de datarater, man kan tilbyde. Typisk siger man, at der er en faktor 30 i datarater mellem trådet og trådløs teknologi."

"Den anden grund til det er kapacitet," siger Preben Mogensen og opstiller et konkret eksempel:

"Hvis vi har en 4G-celle med 20 megahertz båndbredde, og vi så regner med en spektral effektivitet på to bits per sekund per hertz, så har vi en middel kapacitet på 40 megabit per sekund for en celle."

"Hvis der så bare er fire personer per celle, der vil se video i HD-kvalitet, hvilket typisk kræver 10 Megabit per sekund, så er al kapaciteten taget."

Men så kan man vel bare sætte nogle flere sendemaster op?

"Jo, det kan vi gøre - vi kan lave cellerne så små, at vi statistisk set kun har fire brugere inden for en celle."

"Men så skal vi jo have rigtig mange basestationer installeret ude i landskabet. Hver af disse basestationer skal kunne modtage trafikken fra netværket. I praksis er den eneste langtidsløsning på det, i min optik, et fibernetværk," forklarer Preben Mogensen fra Aalborg Universitet. 

"Derfor kan det godt være, at fiberen ikke skal direkte ud til slutbrugeren, men den skal i hvert fald ud til et sted, der er forholdsvis tæt på slutbrugeren," siger han til Computerworld. 

Problemer med nye bygninger
Preben Mogensen tilføjer, at det ikke er den eneste udfordring ved at satse på, at bredbånd kun skal leveres via 4G:

"Et andet problem er, at folk som regel gerne vil se tv indendørs. De hader at stå i regn og blæst og se tv."

"Det problem, vi observerer oftere og oftere, er, at der er et kæmpe indtrængningstab af radiosignalet med de energivenlige huse, vi bygger idag. Radiosiganlet bliver typisk dæmpet 100-1000 gange gennem et vindue med energiglas."

"Så for at give høje datarater indendørs, bliver nogle af de mange basistationer på sigt nødt til at rykke indendørs," lyder det fra Preben Mogensen. 

Professoren forklarer, at det derfor er nødvendigt at bringe fiber helt ind i bygningen. 

Samtidig vil næste generations mobile bredbånd, nemlig 5G, leverere endnu højre datarater end 4G, hvilket sætter yderligere krav til fiber ind i bygningen.

Du kan læse mere om problemerne med mobilsignaler i nye bygninger her. 

4G hitter hos danskerne

Her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 - eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672
TB i 2014.

Alligevel er der altså, som Preben Mogensen fra Aalborg Universitet forklarer, en række udfordringer forbundet med at satse på, at danskere skal have bredbånd leveret via 4G.

Læs anden del af interviewet med Preben Mogensen fredag på på Computerworld, hvor han forklarer, hvor hurtigt bredbånd vi danskere egentlig har brug for.  
 
Læs også:

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart