Total tavshed fra Rigspolitiet og CSC om manglende udbud:Her er Computerworlds spørgsmål
Hverken CSC eller direktøren for Rigspolitiets Koncern It vil svare på spørgsmål om, hvordan CSC har fået fornyet de samme kontrakter hos Rigspolitiet i snart 20 år uden at andre har fået lov at byde på opgaverne. Her er spørgsmålene, som vi gerne ville have stillet CSC og Rigspolitet.
Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed
Jette Aagaard Madsen, nordisk direktør for public sector CSC, vil ikke svare på spørgsmål om hvordan CSC i næsten 20 år har undladt at levere brugbar systemdokumentation til Rigspolitiet. (Foto: CSC)
Konstitueret direketør for Rigspolitiets Koncern It, John Vestergaard, aftalte at svare på Computerworld's spørgsmål, men har ikke taget telefonen siden.
Når en offentlig instans skal købe en ydelse for mere end en halv million kroner, skal den sendes i udbud.
Sådan er reglerne ganske enkelt.
Men siden CSC med overtagelsen af Datacentralen i 1996 overtog en række driftsopgaver for Rigspolitiet, har opgaverne ikke været i udbud een eneste gang.
Det skyldes blandt andet, at CSC i 19 år ikke har leveret tilstrækkelig systemdokumentation til, at opgaven kan beskrives i et udbudsmateriale.
Det vil Computerworld meget gerne tale nærmere om med både CSC og Rigspolitiets Koncern It, men hverken CSC eller konstitueret direktør for Koncern It, John Vestergaard, vil stille op til interview om problematikken.
Så kort kan det siges, når CSC ikke vil udtale sig. Foto: Skærmdump (Foto: Joachim Selliken)
I flere dage har Computerworld forsøgt at få CSC og John Vestergaard i tale.
CSC har fået pr-konsulent Markus Bjørn Kraft til at sende en mail til Computerworld.
I den står der kort, at CSC ikke har tænkt sig at udtale sig.
Computerworld har ellers tidligere talt med nordisk direktør for public sector hos CSC, Jette Aagaard Madsen, der fortalte om netop de mangeårige driftsopgaver.
I den samtale understregede Jette Aagaard Madsen, at systemdokumentation er et af de vigtigste værktøjer for både CSC og kunderne.
Konstitueret direktør for Koncern It i Rigspolitiet, John Vestergaard, er indledningsvis mere samarbejdsvillig.
Da Computerworld først får kontakt til ham fredag 27. november, aftaler vi en telefonsamtale, som skal finde sted om eftermiddagen mandag 30. november.
Her forsøger vi gentagne gange at ringe til John Vestergaard, men han tager ikke længere telefonen, og han vender ikke tilbage til Computerworld.
Vi ville meget gerne have stillet de følgende spørgsmål til CSC's nordiske direktør for public sector, Jette Aagaard Madsen og til konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern It, John Vestergaard:
Computerworlds spørgsmål til CSC
- Hvorfor har CSC ikke haft dokumentationen i orden på de systemer, som CSC drifter for Rigspolitiet?
- Hvorfor er dokumentationen ikke kommet i orden efter så mange år?
- Hvornår kommer dokumentationen i orden?
- Er den manglende systemdokumentation et resultat af en bevidst beslutning hos CSC?
- Kan man som kunde hos CSC ikke forvente udførlig systemdokumentation?
- Hvor mange andre af CSC's driftsopgaver er på samme måde plaget af manglende dokumentation?
Computerworlds spørgsmål til Rigspolitiet
- Er det tilfredsstillende, at der skal gå 19 år, før der er dokumentation nok til, at opgaverne kan komme i udbud?
- Ville CSC stadig drifte de pågældende systemer, hvis CSC havde leveret tilstrækkelig dokumentation i hele driftsperioden til, at systemerne kunne komme i udbud?
- Er det korrekt, at ansvaret for at få tilstrækkelig systemdokumentation til, at opgaverne kan sendes i udbud, ligger hos Rigspolitiet?
- Hvorfor er der ikke blevet rettet op på problemet med manglende dokumentation tidligere?
- Hvordan lever forløbet med CSC op til udbudsreglerne?
- Hvor mange millioner har CSC fået for at drifte de pågældende systemer siden 1996?
- Hvor stor en kompensation måtte CSC betale for den manglende dokumentation ved sidste kontraktforhandling?
- Hvor meget har den manglende dokumentation kostet skatteyderne - eksempelvis i forventede besparelser udløst af udbud?
AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.
