23 nye selvbetjeningsløsninger blev 1. december gjort obligatoriske.
Derfor skal blandt andet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere nu til tasterne, når de skal afgive oplysninger til myndighederne.
Det kan lyde som småting, men det er kun toppen af isbjerget, når det handler om det enorme offentlige digitaliserings- og selvbetjeningsprojekt, som har kørt siden 2012.
Midt i det hele sidder Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, som siden 2011 har opmuntret, rådgivet og skubbet andre offentlige myndigheder ud i en øget digitalisering.
Digitaliseringsstyrelsen sætter dagsordenen
Det er med andre ord Digitaliseringsstyrelsen, som er med til at sætte dagsordenen, når det offentlige skal digitaliseres i en proces, der hurtigt bliver et kompliceret spil mellem lidt modvillige borgere, besparelsesvenlige politikere, travle myndigheder og it-firmaer, der sultent kigger på offentlige it-udbud, der hurtigt løber op i flere hundrede millioner kroner.
Det er den virkelighed Lars Frelle-Petersen, som har en baggrund fra både Teknologirådet, Finansministeriet og det tidligere Videnskabsministeriet, har stået i spidsen for siden 2012.
Posten gør den RUC-uddannede embedsmand til en af de mest magtfulde danske it-chefer.
Så hvad kan vi vente os i myndighedernes jagt på digitale fordele 2016?
Lars Frelle-Pedersen, hvad kan vi vente os af den offentlige digitalisering i 2016?
"Der skal ryddes op efter EFI. Der er selvfølgelig et stort fokus i staten på den konkrete skandale og hvad vi kan lære af den. Der er selvfølgelig en akut situation, men vi skal også lære af forløbet. Vi i styrelsen er i gang med et evalueringsarbejdet om, hvordan arbejdet med at professionalisere de statslige it-projekter, blandt andet via det statslige projektråd, som blev etableret efter EFI, nu har virket i fire år."
"Vi har desuden et partnerskabsudbud omkring næste generation NemID i 2016. Her er fokus, at det offentlige skal bygge en bedre infrastruktur, som det private også kan bruge. Det kan komme hele samfundet til gavn at vi kan skabe en sikkert og entydig digital identitet på nettet. Her håber jeg på en afklaring i det sene forår, så vi kan komme i gang med at udbyde NemID i fællesskab."
"Det nuværende NemID er jo tænkt i 2008 og 2009 og der er sket meget siden. Rent teknisk er behovet for Java nu væk, men også brugernes og virksomhedernes behov er, nu hvor der er 4,5 millioner borgere og 1 million virksomheder tilsluttet, blevet anderledes."
Læs mere om næste generation af NemID hos Digitaliseringsstyrelsen
"En rigtigt spændende ting er desuden den nye Digitaliseringsstrategi, som skal være færdig i foråret. Derefter skal resten af 2016 bruges til hvordan man konkret kan folde den strategi ud. Men jeg kan godt sige, at det blandt andet handler om at give borgerne en bedre digital oplevelse."
Blev oplevelsen væk undervejs?
Du nævner oplevelsen. Eer det blevet glemt lidt undervejs i digitaliseringen til fordel for besparelser?
"Jeg synes ikke det er modsætningsfuldt, at tale om effektivisering og brugervenlighed. Flere og mere tilfredse borgere, som kan betjene sig selv bedre, gør den offentlige sektor mere effektiv, så at vi kan bruge kræfterne på andre vigtige opgaver.
Den offentlige sektor har ikke flere penge i kassen end den har, så der skal ikke bruges unødige penge til administration.
Så digitalisering er et helt afgørende værktøj for at den offentlige sektor kan blive mere effektiv og for at borgerne og virksomhederne let kan klare deres mellemværende med den offentlige sektor. Digitalisering skal være forretningsnært, også i det offentlige."
Brugerens rejse i centrum
Så vi er ikke gået for langt i jagten på effektiviseringer? Der var jo en gang man talte om emner som medbestemmelse som en del af den offentlige it-opgave.
"Jeg går også ind for det altruistiske, som vi kan bruge digitaliseringen til, men at the end of the day, så skal der også være en business case - i den forstand, at politikerne skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag."
Computerworld har før snakket med Stig Lundbech, som er CIO i Københavns Kommune. Hans pointe er at hvis borgerens arbejde skal lettes, så betyder digitalisering ikke nødvendigvis færre telefonopkald eller mindre arbejde internt. Kan man sige at der har været et for lille fokus på service-delen af digitalisering?
"Det genkender jeg. Grundlæggende har der ikke været meget fokus på brugerens rejse i gennem de offentlige løsninger. Den rejse afspejler jo på mange måder de ressortgrænser og myndighedsområder, som man støder på i den analoge verden. Jeg oplever dog, at vi er blevet mere bevidste om det i det offentlige. Vi blevet mere fokuserede på kundeelementerne og på at yde den service mere effektivt.
Vi kan se at hvis selvbetjeningsløsninger er gode, så kommer borgeren ikke og belaster systemet et andet sted - for eksempel ved at dukke op i borgerservice eller ved at ringe. Hvis de gør det, udfordrer det jo business casen, og så er vi tilbage til pointen om, at effektivisering og en god brugeroplevelse er to sider af samme sag."
Fokuseret på selvbetjening
Så har der været for meget fokus på selvbetjeningsdelen af digitaliseringen?
"Vi har været meget fokuseret på frontend altså borgerens selvbetjening, men borgeren henvender sig jo naturligt nok, hvis ikke de er gode nok. Et godt eksempel er hos Udbetaling Danmark, hvor de jo de direkte kan måle, at når de blive bedre digitalt så ringer folk mindre.Grundlæggende skal vi måle mere på de endelige effekter og skabe en mere holistisk model.
Det er en vigtig tanke, som vi også forventer kommer med i den fællesoffentlige strategi, hvor vi ser på de store forløb og ser, hvad vi kan gøre bedre. Det kan for eksempel være områder som udskrivning fra hospitaler, løsladelser af fanger og lignende.
Rent teknisk kan vi automatisere langt flere processer i det offentlige - og samtidig involvere borgerne bedre, så de kan se hvor de står henne i systemet."
Digitaliseringsstyrelsens endelige strategi for 2016-2020 forventes at være færdig i løbet af foråret 2016.
Læs også: Nye selvbetjeningsløsninger: Fra i dag skal flygtninge, ældre og syge til tasterne
