Topchef for den danske tele-producent RTX Telecom færdig i selskabet - forlader firmaet omgående

Topchef Flemming Hynkemejer forlader pludselig RTX Telecom, som ifølge bestyrelsesformanden har brug for en anden profil.

Artikel top billede

Interview: RTX foretager ændring i ledelsen.

Bestyrelsen har besluttet, at der skal tilføjes nye kompetencer i firmaet. Derfor fratræder direktør Flemming Hynkemejer sin stilling som direktør ved årets udgang.

Det sker efter "gensidig overenskomst."

På trods af personskiftet bliver den nuværende strategi videreført helt uændret, oplyser RTX.

Der er økonomichefen, Jacob Vittrup, der konstitueres som midlertidig direktør, når Flemming Hynkemejer fratræder.

I det nye år iværksættes så en rekrutteringsproces for at finde en afløser.

"Jeg vil gerne takke Flemming Hynkemejer for hans indsats, hvor han har bidraget til, at vi i dag har en virksomhed med en sund økonomi og fortsat interessante vækstmuligheder" siger bestyrelsesformand Peter Thostrup.

Nyt blod på toppen
Peter Thostrup, det lyder som en ret pludselig beslutning. Er Flemming Hynkemejer blevet fyret?

"Nej, det er han ikke. Der er tale om en gensidig aftale, hvor bestyrelsen og den siddende direktør har diskuteret sig frem til en løsning."

Det lyder også som om økonomien er god og strategien er fast, hvorfor så skifte kaptajn?

"Vores opgave er at forsøge at se endnu længere fremad, og vi har vurderet, at der skulle nye kompetencer til.

Hvilken profil leder I nu efter?

"Vi har været gennem nogle faser i virksomheden og i de sidste par år, har vi kapitaliseret på en række besparelser, der er foretaget for en tre til fem år siden. Det er sket under Flemmings (Hynkemejer, red.) lederskab, og vi er i dag en velkonsolideret virksomhed med en bred og spændende kundesammensætning. Nu har vi vurderet, at der skal nye kræfter til."

Hvad skal en ny direktør kunne?

"Den rigtige person skal kunne kapitalisere på de teknologier, kompetencer og kunder, som vi har. Der skal fortsat være en god indtjening."

Det kan Flemming Hynkemejer ikke levere?

"Der er mange overvejelser i denne beslutning. Det korte og det lange er, at vi har vurderet, at der skal nye kræfter til," lyder det fra bestyrelsesformanden i RTX.

Flemming Hynkemejer ønsker ikke at kommentere aftrædelsen yderligere.

"Det er bestyrelsen, der sætter holdet. Mere ønsker jeg ikke at sige," siger han til Computerworld.

Flemming Hynkemejer blev direktør i januar 2013, og han fratræder altså i januar 2015.

Læs også:
Første arbejdsdag for ny dansk tele-topchef: Her er strategien

Topchef forlader RTX Telecom - har fået nyt topjob

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S