ComputerViews: Vi taler ofte om, at tjenester som Uber og GoMore truer taxabranchen på livet.
Men ofte glemmer vi, at taxabranchen langt fra er det eneste offer, når ny teknologi og nye forretningsmodeller forandrer transportmarkedet.
De nye tjenester påvirker alle de dele af transportsektoren, der ligesom taxabranchen er underlagt en høj grad af regulering, har en monopol-lignende status og ser kun i begrænset omfang ud til at være i stand til at forandre sig.
Lav service og høje priser hører fortiden til
Et eksempel er DSB, der sammen med Arriva netop har offentliggjort, at priserne ifølge Politiken bliver hævet med op til 4,9 procent.
Gennem årene har selskaber som DSB kunne slippe afsted med at sælge et produkt med tvivlsom service og relativt høje priser.
Det skyldes, at en ikke ubetydelig kundegruppe har været afhængig af DSB og har været nødt til at bide faldende service og stigende priser i sig.
I dag er priselasticiteten tilsyneladende ganske lav, når det gælder togrejser. Det vil sige, at kunderne kun i begrænset grad ændrer adfærd, når priserne hæves.
Men det kan være på vej til at ændre sig efterhånden, som der dukker flere og flere nye transportformer og koncepter frem, der uundgåeligt vil udfordre sløve selskaber, som eksempelvis DSB.
Først kom cable cutteren...
Vi har allerede set en lignende udvikling på markedet for kabel-tv, hvor kabel-tv-leverandørerne og tv-udbyderne gennem årene har kunne presse prisen for tv-pakkerne i vejret uden at det har haft nævneværdige konsekvenser for efterspørgslen.
Men den fidus blev der så småt sat en stopper for, da diverse streamingtjenester strømmede ind på det danske marked for få år siden.
Det betød, at mange brugere - de såkaldte cable cutters - begyndte at sige farvel til de dyre tv-pakker og erstattede dem med abonnementer på streamingtjenester som Netflix og HBO.
På samme måde ser vi nu, at ny teknologi og nye forretningsmodeller betyder, at konkurrencen bliver skærpet på transport-området.
Den første og mest aktuelle påvirkning af transportområdet kommer fra deleøkonomien, der i øjeblikket er på hastig fremvækst.
Uber udgør nemlig ikke kun en trussel mod taxi-selskaberne, men mod alle de transporttilbud, der eksisterer inden for de storbyområder, hvor Uber er aktiv, mens en tjeneste som GoMore er et attraktivt alternativ på de længere distancer, som i dag dækkes af DSB's Intercitytog.
Eksempelvis kan du allerede i dag med samkørselstjenesten GoMore køre fra Odense til København for priser, der svinger mellem 90 og 120 kroner, mens en tilsvarende tur med DSB koster 278 kroner.
Mange vil indvende, at deleøkonomien indtil videre kun har et stærkt begrænset omfang.
Eksempelvis kunne Computerworld fornylig fortælle, at det stadigvæk kun er et fåtal af danskerne, der har erfaringer med deleøkonomien.
Men de fleste spår, at deleøkonomien vil fortsætte med at vokse i de kommende år, og at der næppe er nogen tvivl om, at incitamentet for at udnytte de mange tomme bilsæder på de danske motorveje stiger i takt med, at den offentlige transport bliver dyrere.
Nye teknologiske landvindinger på vej
På længere sigt udfordres den kollektive transport dog af teknologiske landvindinger, der er langt mere sofistikerede.
I øjeblikket forskes der på højtryk i selvkørende biler, og i løbet af det næste årti er det realistisk at forestille sig, at du kan blive fragtet direkte til din destination i en selvkørende bil, mens du drikker din kaffe og arbejder på din laptop.
Google har allerede de første prototyper på vejene, og for nylig sagde Teslas stifter Elon Musk, at han forventer, at en Tesla senest i 2018 vil være i stand til at køre tværs over USA på egen hånd.
Nye supertog
Samtidig arbejder virksomheden Hyperloop Technologies med at realisere en ny vision for fremtidens offentlige transport. En vision som Elon Musk ligeledes er ophavsmanden til.
Hyperloop Technologies arbejder på at udvikle en slags supertog, der kan tilbagelægge den 600 kilometer lange distance mellem Los Angeles og San Francisco på blot 35 minutter.
Angiveligt er teknologien så billig, at udgiften per passager blot vil lyde på 20 dollar eller knap 130 kroner.
En stakket frist
Derfor er det en stakket frist, når DSB og Arriva hæver priserne.
De kan måske slippe afsted med det i den nuværende konkurrencesituation.
Men efterhånden som nye transport-tilbud vinder frem, bliver det helt afgørende, at DSB kan tilbyde lavere priser, højere service og måske helt nye forretningskoncepter, hvis den offentlige transport fortsat skal være et attraktivt alternativ for den almindelige dansker.
Læs også:
Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden
Tesla-stifterens vilde "super-tog" er tættere på virkeligheden end du tror
