Fra TDC til Yousee: Det handler TDC's opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

ComputerViews: Danmarks største telekoncern har fremlagt strategien for de kommende tre år og skifter i den forbindelse også navn til Yousee. Men hvad handler navneskiftet egentlig om?

Artikel top billede

ComputerViews: Så kom den længe ventede nye strategi, der udstikker kursen for Danmarks største telekoncern i de kommende tre år frem til 2018.

Langt hen ad vejen indeholder TDC's nye strategi præcis de elementer, som man kunne forvente, og som topchef Pernille Erenbjerg allerede flere gange har lagt op til.

Hun blev udnævnt til koncernchef, da Carsten Dilling i august måtte forlade selskabet. Kort før jul foretog hun så større rokade blandt de forskellige koncerndirektører og i TDC generelt.

"Hovedformålet med den nye organisation er at bringe TDC tættere på sine kunder og at muliggøre, at TDC kan udvikle og levere produkt- og servicetilbud til sine kunder på hurtigere vis baseret på en forenklet driftsmodel," lød forklaringen dengang. 

Den nye strategi

De ændringer trådte i kraft den 1. januar 2016 som det første led i TDC's plan for de kommende år - og onsdag i denne præsenterede Pernille Erenbjerg og TDC så den egentlige strategi for de kommende år.

Den inkluderer blandt andet en opgradering af kabelnettet frem til 2018, så hver anden danske husstand vil kunne få 1 Gbit bredbånd.

Som vi tidligere har fortalt, satser TDC også på at kunne forenkle og forbedre produkterne fra erhvervsforretningen - et af de steder, hvor TDC har haft det svært i de senere år. Læs mere om det her.

Derudover over er der ikke overraskende fokus på at holde omkostningerne i en stram snor - det skal blandt andet ske ved hjælp af "en forenkling af it-systemer, processer og arbejdsgange."

Læs også: TDC skifter navn til Yousee

Den største overraskelse ved TDC's nye strategi er beslutningen om at droppe TDC-brandet hos privatkunderne og i stedet satse på Yousee-brandet fremadrettet.

"Som et helt centralt greb i den danske privatkundeforretning, lægges de to familiebrands YouSee og TDC sammen, for at etablere et nyt stærkt tilbud på markedet."

"Det betyder, at de danske familier fremover får den bedst mulige forbindelse på adressen, med adgang til den bedste underholdning og de bedste produkter - fra et og samme landsdækkende brand. YouSee er valgt som brand for dette nye tilbud til kunderne."

Selve idéen om at lægge de to brands sammen giver god mening med udgangspunkt i TDC's ønske om at forenkle - og det samme gør det, at det er Yousee frem for TDC, der overlever.

Derfor er Yousee det stærkeste kort

TDC's beslutning om at satse på Yousee-brandet fremadrettet giver selskabet en mulighed for at markere starten på noget nyt.

Selvom der - når man skræller de flotte ord væk - egentlig ikke er så meget nyt i forhold til produkterne, så er navneforandringen en mulighed for at markere, at kunderne nu møder det moderne teleselskab, Yousee.

For Yousee handler i langt mindre grad end det gamle TDC om "blot" at levere infrastruktur, om det så er mobilforbindelser eller bredbånd.

Yousee handler om digitale tjenester og om det indhold og de løsninger, der kan adskille TDC/Yousee fra de øvrige selskaber på markedet.

Det er dette underholdningsunivers og alle de digitale tjenester, TDC har satset så massivt på i de senere år, og som mere end noget andet definerer det moderne TDC - altså Yousee. 

Yousee-brandet klinger mere af digitale tjenester og af underholdning end af telefoni. Og det er netop i det førstnævnte, at TDC's fremtid ligger. 

Læs også: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Yousee har gang på gang vist sig som TDC's stærkeste kort på det hårdt pressede telemarked. 

Forklaringen er, at det er sværere og sværere at tjene penge på at levere rå infrastruktur. Kunderne vil konstant have mere for mindre, og i øvrigt holder de af at shoppe rundt for at finde den billigste leverandør. En tendens, TDC har mærket på den hårde måde. Læs mere om det her

Jo mere indhold, der er koblet sammen med mobil- og bredbåndsproduktet, jo mere værdi føler kunden, at produktet giver.

Det er ikke bare en mobil- eller bredbåndsforbindelse. Det er en pakke, der inkluderer musik, tv-kanaler og video med videre. 

Dermed bliver det lettere at fastholde kunden, og man kan kræve en højere pris - hvilket så i sidste ende (forhåbentlig) kan sikre, at man som teleselskab tjener penge på kunden. 

Den erkendelse er TDC ikke ene om at være nået frem til, men TDC's muligheder for at udnytte netop dette kort er bedre end konkurrenternes, fordi TDC er den største og har så stærkt et udgangspunkt i form af kabel-tv-forretningen.  

Læs også: TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

På den måde giver det rigtig god mening at gå all-in med Yousee.

Også selvom navneskiftet i sig selv vil komme til at koste mange penge, og selvom der naturligvis også er en risiko forbundet med at droppe TDC-brandet, som trods alt må siges at være et yderst kendt brand hos danske forbrugere.

Sender også et signal til medarbejderne

Samtidig ligger der i navneskiftet også et signal om TDC's ønske om at forenkle forretningen, ligesom skiftet sender et klart signal internt om, at det gammeldags teleselskab er fortid, og at fremtiden handler om at udvikle digitale tjenester.

Selve infratrukturen er ikke blevet mindre vigtig, det er bare ikke den, der alene kan sikre koncernens fremtid.

Bemærk eksempelvis rækkefølgen i denne passage fra Yousees hjemmeside: 

"Vi samler TDC og YouSee. Det gør vi for at kunne indfri tre løfter: Vi vil levere den bedste kundeservice og de bedste produkter på det bedste netværk."

Tag ikke fejl: Kampen om at have "det bedste netværk" er helt essentiel for Yousee og alle andre teleselskaber. Men det bedste netværk alene skaber ingen strålende forretning. Det er alt det, man kan putte oven på netværket, det handler om.

Er det nok til at redde TDC?

TDC's nye strategi med fokus på en mere enkel forretning, endnu bedre netværk, lavere omkostninger og et navneskift er en fornuftig vej i de kommende tre år for et ekstremt hårdt presset selskab.

Problemet er, at den nye strategi i virkeligheden ikke er så forskellig fra den gamle, og spørgsmålet er derfor også, hvorfor den nye strategi pludselig skulle drysse magi på TDC/Yousee-forretningen?

De fleste - inklusiv TDC selv - regner med, at TDC også i 2016 vil være alvorligt udfordret på økonomien, og at vi skal et godt stykke ind i 2017, før indtjening kan forbedres mærkbart.

Det kræver dels, at TDC's nye strategi fungerer efter planen, og dels at de forudsætninger, der er lagt til grund for strategien, viser sig at holde stik.

Det er langt fra givet, at de gør det, lyder det i en analyse fra Sydbanks teleanalytiker Morten Imsgard:

"Vi ser betydelige risici forbundet med en så lang planlægningshorisont i en industri, hvor markedet, teknologien og konkurrentlandskabet ændrer sig meget hurtigt - bedst illustreret ved TDC's udfordringer med at indfri de centrale målsætninger i strategiperioden 2012-2015."

Læs også:

TDC skifter navn til Yousee

Analytiker: 2016 tegner til at blive rigtig skidt for TDC

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

TDC overvejer salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

TDC åbner for kæmpe frasalg: Vil - måske sælge TDC Hosting

Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S