Hackergruppen Anonymous: På mandag klokken 07:00 angriber vi børsen og banken

Storbanker er udset som hovedmål i et storstilet angreb fra hackergruppen Anonymous på den globale finanssektor. Dansk sikkerhedsselskab opfordrer til skærpet opmærksomhed omkring det proklamerede angreb.

Artikel top billede

Hvis du har set filmen 'Fight Club', kan du måske huske, at filmens nihilistiske gruppe ultimativt arbejder på at nedbryde det internationale finansielle system og nulstille alle mennesker til samme niveau ved at sprænge banker i luften.

I den virkelige verden har hackergruppen Anonymous nu øjnene rettet stift mod børsen i New York og den britiske Bank of England, som ifølge udsagn på sociale medier som Facebook vil blive angrebet på mandag 8. februar klokken 07:00.

Gruppen har samtidig med de konkrete angrebsmål også fabrikeret en oversigt over de vigtigste finansielle institutioner i verden, hvor Danmark Nationalbank også figurerer.

Den danske it-sikkerhedsvirksomhed CSIS Security Group opfordrer i en nyhedsbulletin til agtpågivenhed over for truslen.

"Det er uklart, hvor mange sympatisører det vil lykkedes Anonymous at samle omkring denne operation, men CSIS opfordrer til, at særligt online banker og finansielle institutioner øger beredskabet i tilfælde af, at de udses som mål for denne operation," lyder det fra sikkerhedsselskabet.

Sikkerhedsselskabet forklarer, at den annoncerede aktion kommer i slipstrømmen på en række DDoS-angreb mod den britiske storbank HSBC.

Den store konspirationsteori

Mandagens aktion er benævnt Operation Ikaros - eller '#Opicarus' på de sociale medier.

Angrebet er således opkaldt efter den græske sagnfigur Ikaros, som fløj for tæt på solen med sine hjemmelavede vinger og derpå styrtede i døden.

Navnet skal ses i lyset af, at hackergruppen anser organisationer som de finansielle institutioner, efterretningstjenester og våbenindustrien som deltagere i en hemmelig koalition.

I koalitionen er det hackergruppen overbevisning, at griskhed er motoren, mens korruption er brændstoffet til at få denne påståede sammensværgelse til at flyve.

"Ligesom Ikaros har disse magter fløjet for tæt på solen, og tiden er inde til at få deres vinger sat i brand og se deres imperium og de systemer, som deres magt bygger på, gå i stå og crashe ned om ørerne på dem," skriver hackergruppen på Facebook.

"Vi må slå til i hjertet af deres imperium ved igen at smide en skruenøgle i deres maskine. Denne gang står vi overfor et meget større mål: Det globale, finansielle system. Denne gang er målet New Yorks Børs og Bank of England," fortsætter angrebsudmeldingen.

Vil hverve hackere

Samtidig opfordrer Facebook-gruppen med knap 700 interesserede og 240 deltagere også nye personer til at bakke op om gruppens målsætning.

"Klargør jeres våben og ret dem mod New York Stock Exchange og Bank of England. Dette er operationen over dem alle. Uskyldige mennesker vil måske miste noget fra aktionen, men magterne mister langt mere. Kom med skytset, brødre," runder Facebook-gruppen sin angrebsopfordring af.

Udover New Yorks børs og Bank of England melder sikkerhedsselskabet CSIS Security Group om, at også storbanker som Bank of America, Chase, JPMorgan, HSBC, og Wells Fargo er udset som mål i forskellige former for angreb.

Læs også:
Sikkerhedsbranchen svigter kunderne: Her er de trusler, du skal være klar til i 2016

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Fagkoordinator til Netværkssektionen i PET

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,