Reality-check:Blev børn fra 1990'erne egentlig computerspils-psykopater?
Børn i 1990'erne voksede op med en heftig dosis vold i datidens computerspil, hvilket fik mange til at frygte, at børnene ville vokse op som voldelige individer. Ny undersøgelse peger på en vis grad af voldelig effekt.
I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.
Engang hed det sig, at hvis man legede med tændstikker, ville man tisse i sengen.
I 1990'erne hed forudsigelsen så, at datidens børn ville få et forskruet forhold til død, vold og ødelæggelse, fordi de beskæftigede sig med netop denne cocktail dagen lang i datidens computerspil som Wolfenstein 3D, Doom og Duke Nukem.
Nu har forskere så undersøgt en række børn født i 1990'erne for eventuelle skadelige effekter af at dræbe monstre, nazister og medspillere morgen, middag og aften.
Konklusionen går på, at de unge med et ni-tal på andensidste plads i deres fødselsdato formentlig ikke har taget den helt store skade af skydespillene fra barndommen.
Formentligheden skyldes, at en del studier tyder på en lille effekt, mens andre undersøgelser viser, at de fleste 90'er-børn i dag har udviklet sig til at være ganske almindelige unge.
Vi mangler data
Denne noget på-den-ene-side-og-på-den-anden-side-forklaring skyldes hovedsageligt, at der ikke findes data nok.
For der er en hel stribe af faktorer, der kan spille ind på udviklingen af folks personlighed, hvis man eksempelvis alene skal måle effekten af computerspil.
Derfor er computerspils-forskere, psykologer og andre med interesse for årsagssammenhængen mellem voldelige computerspil og voldelig adfærd stadig på nogenlunde bar bund, når det kommer til entydige konklusioner om computerspils eventuelle skadelige effekt.
Senest har en forskergruppe ledet af den computerspilsskeptiske biologipsykolog Peter Etchells peget på, at der er en mindre skadelig effekt. Også selvom effekten ifølge Ars Technica her er svær at måle.
Undersøgelsen startede med 14.000 gravide kvinder i 1991, hvorefter 2.400 af børnene har været adspurgt i et spørgeskema om deres spil-vaner, mens 5.000 har gennemført kvalitative interview i 15år-alderen.
De er således blevet fulgt af forskerne, siden de begyndte at spille computerspil i præteen-alderen, mens ingredienser som familiehistorik, moderens uddannelsesniveau, socioøkonomisk status og udsættelse for mobning er blevet taget med i forskerligningen.
"Nogle har hævdet, at effekten er større end risikoen for lungekræft ved udsættelse for røg på arbejdspladsen, men dette understøtter vores undersøgelse ikke," lyder det fra Peter Etchells og hans forskergruppe.
I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.
