Sådan vil Netflix tackle sine store udfordringer med VPN-pirater

En øget satsning på egetproduceret indhold og flere tv-serier og film. Det er to af de umiddelbare løsninger som Netflix har på at komme VPN-pirateri til livs, forklarer Netflix' topboss. Læs her, hvordan planen skal foldes ud over de kommende 10 års tid.

Artikel top billede

Netflix' stifter og administrerende direktør Reed Hastings mener, at mere indhold i alle lande, vil dæmpe VPN-piraters lyst til at banke hul til den amerikanske version af videotjenesten.

Et af de store udfordringer for online-videotjenester som Netflix er, at der (stadig) er stor forskel på de film og tv-serier, som kunderne kan se i de forskellige lande.

Den amerikanske udgave af Netflix har således op mod tre gange så mange film og tv-serier som den danske version, hvilket har fået Netflix-sultne danskere til at tænke i kreative løsninger såsom VPN-løsninger.

Det kan du læse mere om her: Netværksfirma har fundet smart fidus: Sådan kan du knække Netflix' lande-lås og se Netflix fra USA

Frustrerende situation

Forskelsbehandlingen af videokunderne fra land til land skyldes, at indholdsproducenterne til Netflix stiller krav om forskellige premieredatoer og visninger i forskellige lande.

Netflix-boss og -stifter Reed Hasting erkender udfordringen, hvilket han adresserede på et nyligt afholdt pressemøde i selskabets hovedkvarter i Californien, USA,

"Vi ved, at folk gerne vil have det samme katalog i hele verden. Og det er frustrerende, at vi ikke er der endnu, men det skal vi nok komme," svarede han på udfordringen om VPN-pirateriet.

Han undlod dog at kommentere på, hvad præcis Netflix gør teknisk, for at få lukket VPN-hullerne, som han ellers tidligere har været inde på.

Det kan du læse mere om her: Netflix' store dilemma: Vil både lukke VPN-forbindelser og give dig alverdens tv-indhold

Vi gør det bare selv

Reed Hastings kommenterede dog gladeligt på, hvad der skal til, før Netflix bliver en lige så stor global succes, som selskabet oplever på hjemmebanen i USA.

Han lagde her vægt på, at Netflix' ekspansion ud i den store verden skal bæres frem af selskabets omkring 30 nuværende egenproducerede serier, som skal udvides heftigt i den kommende tid, når Netflix inden længe flytter til filmbyen Hollywood.

For egenproduceret indhold kan online-videotjenesten lancere, som det passer den uden hensyntagen til tredjepartproducenters geo-begrænsninger.

"Vi har blandt andet planer om at producere den bedste Bollywood-produktion og den bedste japanske anime-film i samarbejde med lokale selskaber, der producerer indholdet for os. Med tiden håber vi, at vi bliver lige så populære i Thailand, Vietnam, Tyrkiet og Holland, som vi er i USA," forklarede Reed Hastings.

"Vi producerer altså indholdet lokalt i det enkelte land og deler det med resten af verden. Det er vores målsætning i de næste 10 til 15 år," fortsatte han.

Reed Hastings understregede dog, at det ikke umiddelbart er visionen, at al indholdet bliver Netflix Original.

"Der er mange produktioner, som vi ikke selv producerer, men som vi gerne vil tilbyde. Derfor vil vi løbende tilføje mere og mere indhold i de forskellige lande."

Hvad med deling af password?

Reed Hastings kommenterede også på en anden pirat-problemstilling, nemlig at over en tredjedel af Netflix-abonnenter ifølge online-markedsundersøgelsesfirmaet Ipsos deler deres password med andre - hvilket i øvrigt også gælder hos konkurrenten HBO.

Dermed slipper password-delerne for at betale abonnement eller deles om abonnementsprisen hos online-videotjenesterne.

"Hvis du deler dit password med din ægtefælle, er det fint. Hvis du deler det med dit hjemmeboende barn, så er det også fint. Gør du det også med dit barn, som bor i en lejlighed, men ofte kommer på besøg, er det nok også fint," indledte Reed Hastings sit svar med.

"Men hvis du deler dit password med hele din kollegiegang eller noget i den stil, så er det ikke så fedt. Men vi har faktisk en indbygget begrænsning på vores standardløsning til 10 dollar i USA, som kun tillader to streaminger på samme tid. Så hvis du deler med andre end din ægtefæller, bliver du låst ude," fortsatte han.

Han forklarede, at hvis man deler sit Netflix-password med sin bedste ven, risikerede man at løbe ind i begrænsningerne på to samtidige visninger.

"Problemet er ikke så stort, som det nogen gange bliver gjort til," rundede Reed Hastings af.

Læs også: 
På besøg hos Netflix: Sådan lokker algoritmerne dig til at se mere og mere tv

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,