Vigtig it-topstilling på spil: Ny it-direktør får ansvaret for 300 medarbejdere

Københavns Kommune har netop slået en ny it-topstilling op, hvor man som it-direktør får ansvaret for cirka 300 medarbejdere og et væld af it-opgaver.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det er næppe hvem som helst, der kan komme i spil til en ny it-topstilling i København, men for personen med den rette profil er der udsigt til et ganske spændende job.

Københavns Kommune søger nemlig en ny direktør til Koncern IT.

"Koncern IT er en af Danmarks største it-arbejdspladser og en selvstændig koncernenhed i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning (ØKF)," fremgår det af opslaget, hvor man også får et indblik i, hvad den nye direktør præcis skal stå i spidsen for:

"Koncern IT har to centerchefer, 12 kontorchefer og cirka 300 medarbejdere. Du får direkte reference til den økonomiansvarlige direktør i ØKF, en plads i ØKF's koncerndirektion og et selvstændigt budgetansvar for Koncern IT."

Koncern IT er en nyoprettet enhed, der er udskilt fra Koncernservice i Københavns Kommune.

"De seneste år har Koncernservice skabt gode resultater på it-området, og Koncern IT er dannet for at sikre et fortsat fokus på fagligheden. Som koncernenhed arbejder Koncern IT tværgående i hele kommunen og leverer services til kommunens syv forvaltninger," fremgår det af opslaget.

Automatisering og komplekse systemer

Den kommende direktør for Koncern IT skal blandt andet sikre forandringer, der skal til for løbende at effektivisere kommunen - herunder blandt andet "opfylde kommunens behov for automatisering, digitalisering og komplekse systemer."

Du kan læse mere om ambitionerne om automatisering i dette interview med Stig Lundbech fra Københavns Kommune.

Hvis man vil i betragtning til den nye it-topstilling, skal man blandt have et "konstant fokus på målopfyldelse" og være "drevet af lysten til at levere synlige resultater."

Læs også:

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Massive udfordringer truer it-afdelingerne: Seks nødvendige tiltag kan hindre en knock-out

Når CIO'en selv skal stå skoleret: Her er it-chefens egen chef

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S