Ny dagligdag i Citrix efter massefyring og ny direktør: "Der skal eksekveres hurtigere på udmeldingerne"

Citrix har under sine nye direktør meldt sin strategi ud til kunderne og partnerne. Her får du de tre afgørende forskelle fra selskabets nye strategi sammenlignet med den tidligere afstukne rute.

Artikel top billede

It-selskabet Citrix er under kraftig forandring.

Det blev tydeligt for enhver, da selskabets nye direktør Kirill Tatarinov fremlagde sine nye Citrix-visioner på åbnings-keynoten ved Citrix Synergy-konferencen i Las Vegas, USA, i denne uge.

Men hvor meget er egentlig forandret?

Det har Computerworld spurgt den selvstændige it-konsulent Thomas Poppelgaard om, da han som én ud af blot 50 CTP'er (Citrix Technology Professionel) har fulgt selskabets strategiudrulninger i flere år.

Thomas Poppelgaard peger på tre hovedområder, hvor Citrix-kunder og -partnere kan forvente store omvæltninger i de kommende år.

Boss med skarpere strategi

Først og fremmest har selskabet med Kirill Tatarinov fået en administrerende direktør, der er gået tilbage til kernen i Citrix, der hovedsageligt handler om applikationslevering.

Kirill Tatarinov tør ifølge Thomas Poppelgaard at tale åbent om, at selskabet skal være verdens bedste på sine teknologisatsninger for kunderne, hvorimod den tidligere topchef, Mark Templeton, brugte sin taletid til at være begejstret over teknologiske opfindelser.

"For Mark Templeton har Citrix-medarbejderne været en familie, hvorimod Kirill Tatarinov ser medarbejderne som del af et team," siger Thomas Poppelgaard og fortsætter:

"Der er nu en klar tendens til, at der skal eksekveres hurtigere på udmeldingerne, mens strategien samtidig er noget mere langsigtet under den nye ledelse."

Citrix går med andre ord fra at udvikle teknologi, fordi det var sjovt og spændende, til nu mere at spille på sikre kort og være langt mere businessorienteret end tidligere.

"Tendensen med at gå tilbage til kernen ser vi også med det nye og meget tætte samarbejde med Microsoft i skyen, som jo samtidigt sender et signal til VMware og andre Citrix-konkurrenter," siger Thomas Poppelgaard.

Læs også: Efter massefyring og direktør-exit: Her er 'det nye Citrix'

Ultra-tæt samarbejde med Microsoft

Den udtalelse leder til næste punkt, hvor 'det nye Citrix' adskiller sig markant fra 'det gamle Citrix'.

For topledelsen i Citrix har nu fået tilført en del tidligere Microsoft-folk med Kirill Tatarinov i spidsen, hvilket har sat gang i konspirationsteorierne om, at Microsoft har placeret en trojansk hest hos Citrix med henblik på et snarligt opkøb.

De tanker blev også vendt, da den tidligere Microsoft-chef Stephen Elop blev administrerende direktør i den forhenværende finske mobilgigant Nokia, som Microsoft siden købte for en slik, og Stephen Elop således vendte tilbage som chef under Microsofts vinger for en kort periode.

Thomas Poppelgaard erkender, at han i en stille stund også har tænkt på, at Citrix på et tidspunkt ville blive købt af Microsoft. Foreløbigt er den teori dog sat på solid standby.

"Microsoft åbner sig for tiden mod mange forskellige sider som eksempelvis open source-miljøet og VMware. Men når man fokuserer på kerneforretningen i Citrix, viser selskabet samtidig også, at Microsoft stadig er den absolut vigtigste partner," vurderer Thomas Poppelgaard.

Han fortæller, at for ham er Microsoft-samarbejdet med alle Citrix-produkterne i Azure-skyen den største udmelding indtil videre på Synergy-konferencen.

Alt skal i skyen

Netop signalet om, at alle Citrix-produkter skal cloudificeres, er den tredje og mest skelsættende vision i Citrix under Kirill Tatarinov ledelse.

"Det er ret opsigtsvækkende, at Microsoft tillader produkter som XenMobile og XenApp i sin cloud, da begge produkter konkurrerer skarpt mod henholdsvis Intune og Azure Remote App fra Microsoft," forklarer Thomas Poppelgaard.

Han peger på, at han i sit daglige arbejde som teknisk konsulent for en lang række internationale selskaber møder en del modstand mod at lægge alt op i skyen.

"Selv virksomheder, der lever godt af cloud-produkter, har en modvillighed til at lægge sin forskning og forretningshemmeligheder ud i en sky. Det er jo ret interessant med cloud, at man altid forventer, at nettet er oppe, og ingen sårbarheder som ransomware rammer ens cloud-leverandør," forklarer han.

Set i det lys er Citrix' udmeldinger om at være 100 procent klar til cloud-tiden et dristigt træk, som vi inden længe vil se, om bliver belønnet eller straffet.

Ifølge Kirill Tatarinov gør Citrix alle sine produkt cloud-klar ud fra et ønske fra kunderne, som dog også stadig kan få Citrix-produkterne på en server nede i kælderen, hvis det skulle være sagen.

Læs også: Kendt Microsoft-mand bliver ny topchef for Citrix

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S