Topchef sat på porten i kriseramte Ericsson: Stopper med omgående virkning

Kriseramte Ericsson skiller sig af med CEO'en og søger nu efter ny topchef, der skal føre selskabet ind i en ny fase.

Artikel top billede

Hans Vestberg, der har været CEO i Ericsson siden januar 2010, er nu fortid i det kriseramte selskab.

Hans Vestberg træder tilbage som CEO med omgående virkning, meddeler Ericsson i en pressemeddelelse.

"Ericssons bestyrelse annoncerer i dag, at Hans Vestberg træder tilbage som president og CEO og medlem af bestyrelsen med omgående virkning," lyder beskeden.

I stedet træder Jan Frykhammar til som konstitueret CEO, indtil den endelige afløser er fundet.

Samtidig er Carl Mellander udnævnt til ny finansdirektør, og der er da også et markant behov for, at kriseramte Ericsson får bedre styr på økonomien: 

Læs også: Ericsson sparer og fyrer for milliarder - men det er ikke nok: Nye indgreb på vej

Bestyrelsesformand Leif Johansson udtaler, at Hans Vestberg i syv år har "ført virksomheden gennem en signifikant transformation i industrien og i selskabet," og at han har været en "inspiration for medarbejderne og lederne på tværs af Ericsson."

"Men i den nuværende miljø, og mens virksomheden sætter fart på udførelsen af strategien, har bestyrelsen besluttet, at det er tid til, at en ny leder skal drive den næste fase i udviklingen af Ericsson."

Skal spare milliarder af kroner

I april meddelte Ericsson, at det ikke gik hurtigt nok med den igangværende spareplan.

Læs også: Ericsson sparer og fyrer for milliarder - men det er ikke nok: Nye indgreb på vej

Den svenske tele- og netværksgigant Ericsson har i flere år været i gang med spareøvelser i milliardklassen - den seneste fra 2014 indebar, at der skulle spares omkring 7,2 milliarder danske kroner over et par år.

Men det går ikke hurtigt nok med at trimme selskabet, og derfor lægger Ericsson nu an til nye omfattende indgreb, lød det i april.

"Vi er ikke tilfredse med udviklingen i vores generelle vækst og indtjeningen over de seneste år. Vi annoncerer i dag yderligere tiltag for at accelerere eksekveringen af strategien og drive væksten og effektivitet på tværs af selskabet endnu mere frem," udtalte Hans Vestberg.

Nu er han så selv blevet fyret i Ericcson og udtaler i den forbindelse:

"Jeg har haft 28 fantastiske år hos Ericsson, de seneste syv som CEO. Nu, hvor industrien, tager hul på en ny fase - drevet af 5G, IoT og cloud - er det tid til, at en ny CEO træder til og fortsætter arbejdet med at sikre Ericssons lederskab i industrien."

Hans Vestberg stopper omgående som CEO, men vil over de næste seks måneder hjælpe virksomhedens bestyrelse og ledelse, oplyses det i pressemeddelelsen.

Giganten skrumper

Ericsson har i dag omkring 115.000 ansatte fordelt på 180 lande. I det seneste årsregnskab var omsætningen på omkring 192 milliarder danske kroner. I 2012 var der næsten 128.000 ansatte i selskabet.

Ercisson Danmark er også skrumpet betydeligt i de seneste 10 år. I 2009 blev afdelingen i Struer lukket ned, og cirka 200 medarbejdere mistede dengang jobbet. Så sent som i 2011 var der dog stadig 368 ansatte i Ericsson - er antal der var skrumpet til 145 i årsregnskabet for 2014.

Sidste år i januar kom der ny administrerende direktør i den danske afdeling af Ericsson, da Lars Tofft blev erstattet af Jørgen Alsing. Jørgen Alsing er samtidig også direktør for Managed Services Practice i regionen Nordeuropa og Centralasien.

Læs også:

Ericsson sparer og fyrer for milliarder - men det er ikke nok: Nye indgreb på vej

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Tele-nedsmeltning i Sverige: Så mange mister jobbet hos Sony Mobile og Ericsson

Ny administrerende direktør i Ericsson Danmark

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S