Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Ericsson vil hente milliarder på effektiviseringer og afskedigelser.

Artikel top billede

Netværks- og telekommunikationsgiganten Ericsson skal afskedige et endnu ukendt antal medarbejdere i en ny spareplan i milliard-klassen. 

Det meddeler det svenske selskab i en pressemeddelelse.

"Der er god fremdrift på eksekveringen af strategien og forbedringer af indtjeningen i kerneforretningen."

"Men den nuværende transformation i virksomheden viser nye muligheder for yderligere at udnytte globale kompetencer og stordriftsfordele til at øge effektiviteten og reducere omkostninger på tværs af forretningen," skriver Ericsson.

"Som et resultat af det, er vi i gang med at identificere yderligere aktiviteter og måder at accelerere omkostningsreduktionerne på for at opnå besparelser på cirka ni milliarder svenske kroner med fuld effekt i løbet af 2017." 

Det svarer til, at Ericsson skal spare omkring 7,2 milliarder danske kroner over de næste par år.

Selskabet havde sidste år omsætningen på lidt mere end 183 milliarder danske kroner på globalt plan.

"Som en del af den fortsatte forretnings-transformation henter Ericsson omkring to milliarder svenske kroner om året ved omstruktureringer."

"For at nå målet på ni milliarder svenske kroner er det med den nuværende udsigt estimeret, at de nye og fremskudte aktiviteter vil frembringe yderligere tre-fire milliarder i løbet af det fulde program på tre år," meddeler selskabet.

Her er de foreløbige spareplaner

Ericsson forklarer i pressemeddelelsen, at effektiviseringerne blandt andet skal komme ved at strømline produktporteføljen, ved omstruktureringer, via en effektivisering af forsyningskæden og ved at etablere globale IKT-centre.

"Besparelserne vil inkludere både en reduktion i antal medarbejdere og besparelser i de eksterne omkostninger," lyder det fra Ericsson, der ikke oplyser, hvor mange medarbejdere det vil dreje sig om - eller hvor der vil blive fyret.

"Nøglekomponenterne til vores forbedrede profit er at styrke kerneforretningen, og at blive stærkere på udvalgte områder, mens vi samtidig forbedrer vores cash flow."

"Selvom vi forventer, at driftsomkostningerne vil peake i 2014, mener vi også, at vi kan gøre mere for at effektivisere og reducere omkostningerne," forklarer økonomidirektør i Ericsson, Jan Frykhammar.

Tjener ellers masser af penge

Ericsson, der i 2013 tjente omkring 9,7 milliarder danske kroner efter skat, regner samtdig med spareplanerne med at kunne realisere en vækst på tre til fem procent om året fra 2013 til 2017.

Ericsson havde i 2013-regnskabet for den danske afdeling 283 ansatte her i landet. Det antal var i 2010 oppe på 492 ansatte. 

Den danske afdeling tjente sidste år 13 millioner kroner efter skat og havde en omsætning på næsten 882 millioner. 

Computerworld har spurgt administrerende direktør i Ericsson Danmark, Lars Tofft, hvordan spareplanerne vil ramme Danmark. 

"Det har jeg ikke nogen kommentarer til," siger han. 

På globalt plan har Ericsson flere end 115.000 medarbejdere. 

Læs også:

Ericsson køber bredbånds-tv af Microsoft: Vil hjælpe teleselskaber

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Fælles AI

    AI Lead

    Fyn

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S