Alvorlig trussel mod trådløse routere eskalerer: Listen med sårbare routere vokser markant

Listen med Netgear-routere med en alvorlig sårbarhed vokser markant. Hvad værre er: Der findes endnu ikke en færdigudviklet firmware-version, der kan lukke hullet.

Artikel top billede

Tirsdag kom det frem, at tre routere fra Netgear - R7000, R6400 og R8000 - indeholder en sårbarhed, der er så alvorlig, at brugerne, ifølge den amerikanske sikkerhedsorganisation CERT, bør overveje slet ikke at benytte routerne.

Læs mere om det her:

Alvorlig sårbarhed i populære routere: Brugerne bør "stærkt overveje" ikke at anvende dem

Netgear oplyser dog nu, at der er langt flere routere end først antaget, som indeholder sårbarheden.

Ud over de tre nævnte routere, har Netgear registreret sårbarheden på følgende routere:

R6250, R6400, R6700, R7000, R7100LG, R7300, R7900, R8000.

"Netgear arbejder på en production firmware-version, der lukker denne 'command injection'-sårbarhed og vil frigive den så hurtigt som muligt."

Selskabet skriver samtidig, at man indtil videre vil kunne anvende en beta-version af den nye firmware, men beta-software er som bekendt ikke uden fejl.

"Denne beta-firmware er ikke blevet fuldt ud testet og vil måske ikke fungere for alle brugere," skriver Netgear og tilføjer:

"Netgear tilbyder denne beta-firmware som en midlertidig løsning, men Netgear anbefaler stærkt, at alle brugere downloader production-versionen af firmwaren, så snart den er tilgængelig."

Det er fortsat kun de tre førstnævnte routere, man kan hente beta-firmwaren til, mens de øvrige routere på listen ikke ser ud til at have nogen mulighed for en (beta) opdatering endnu.

Alvorlig sårbarhed

Den sårbarhed, der eksisterer i den gamle firmware på Netgear-routerne, gør det muligt for it-kriminelle at afvikle kode på routerne.

"Ved at overbevise brugere om at besøge en bestemt webside, der er udviklet til formålet, kan en ikke-autentificeret angriber på afstand køre kommandoer med rod-privilegier på ramte routere," skrev amerikanske CERT mandag.

"Det er nemt at udnytte denne sårbarhed. Brugere, der har mulighed for det, bør stærkt overveje at stoppe brugen af de påvirkede enheder, indtil der er en løsning tilgængelig," lød det desuden fra CERT.

Der er også flere videoer på nettet i øjeblikket, der dokumenterer, at sårbarheden eksistererer og kan udnyttes.


Læs også:

Ejer du sådan en? Alvorlig sårbarhed i populære routere: Brugerne bør "stærkt overveje" ikke at anvende dem

Millioner af sårbare routere i risikozonen: Derfor er Mirai-angrebet slet ikke overstået

Derfor gik 900.000 routere i sort: Angrebet mislykkedes - men routerne bukkede alligevel under

Kæmpe malware-angreb sender næsten en million routere til tælling

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS