Åh nej, nyt sikkerhedsproblem: Fotos af dine fingre kan hugges som login til mobilen

Et simpelt fredstegn på et Facebook-billede kan benyttes til at reproducere et fingeraftryk med. Læs her, hvordan fingeraftrykket fanges.

Artikel top billede

Laver du fredstegnet eller på anden måde flasher fingerspidser mod et kamera på sociale medier, kan billedet kopieres og kopien benyttes som login til din mobiltelefon.

Eller fingeraftrykskopien kan benyttes til at få adgang til andre steder som tablets og computere, hvor du benytter fingeraftrykslæsere til at logge på med.

Japanske forskere fra Japans Nationale Institut for Informatik hævder nemlig at have kopieret et fingeraftryk på tre meters afstand, som under optimale forhold mistænkes for siden hen at kunne reproduceres og bruges til login på diverse computere.

Det skriver The Japan Times.

Fokus og stærkt lys

"Data fra fingeraftryk kan genskabes, hvis fingeraftrykket på billedet er i fokus og i stærkt lys," har NNI-professor, Isao Echizen, fra instituttets Medieforsknings- og digitaliseringsafdeling fortalt til den japanske tv-station Yomiuri TV.

Han tilføjede, at det ikke kræver avanceret udstyr, før man kan kopiere fingeraftryk fra et billede.

Hvordan opløsningen skal være på billedet, kom han umiddelbart ikke ind på, ligesom det ikke blev fortalt, hvordan billedet af fingeraftrykket kan reproduceres til et brugbart login.

Kopiering set før

Tilbage i 2014 har blandt andet The Guardian rapporteret om hackeren Jan Krissler, der på en tysk hackerkonference fremviste den tyske forsvarsministers fingeraftryk.

Aftrykket var reproduceret fra et par højt opløselige fotos af hendes hånd.

"Efter denne demonstration, begynder politikerne nok at gå med handsker i offentligheden," lød det fra Jan Krissler ved den lejlighed.

Læs også:
Kunderne er klar: Fingeraftrykket kan blive nøglen til digitale betalinger

Brugernavn og adgangskode er ikke længere nok: Nu hitter flerfaktor-login

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub