Enden på Moores Lov er nær: Intel tror på kvante- og neurale computere

Intel ser allerede i dag store flaskehalse i data-håndteringen i selskabets processorer. Det kan stadig lade sig gøre at tweake og optimere. Men snart når vi en naturlig grænse. Og så er det slut.

Artikel top billede

I mange år har den hastighed, hvormed teknologi-udviklingen har bevæget sig frem med, passet nogenlunde med den berømte Moores Lov.

Snart er det imidlertid slut. Det vurderer Intel, der som verdens største chip-producent er helt fremme i første geled i udviklingen.

Intel kan allerede i dag se konturerne af de næste generationers computere, som i udviklings-spring langt vil overgå Moores Lov.

Selskabet investerer derfor for tiden ganske voldsomt i udvikling af kvante-computere og neurale computere - neuromorphic computing. - der er bygget op efter samme model som hjernen, der behandler data ved at kigge på mønstr

Ifølge Intels topchef, Brian Krzanich, er det nødvendigt at nå frem til gennembrud på disse områder for selskabet, hvis det overhovedet vil spille en rolle også langt ude i fremtiden.

Selskabet kan se, at det inden længe vil nå grænsen for, hvor små silicium-chip egentlig kan blive og hvor mange kræfter, det kan lade sig gøre at presse ned i dem.

Intel har i mange år faktisk anvendt Moores Lov som en slags ledetråd i udviklingen af processorer og chip.

Moores Lov er navngivet efter IBM-manden Gordon E. Moore. Han forudsagde i 1965, at antallet af transistorer i et integrereret kredsløb vil fordobles hvert andet år. Det samme vil performance, mens prisen vil blive halveret.

Det har i grove træk holdt stik lige siden, selv om forudsigelsen dengang fremstod som kontroversiel.

Men allerede i dag er der udfordringer i at nå målene: Hvor det tidligere typisk tog netop to år at fordoble performance og transistor-mængde, kan det nu tager tre-fire år.

I takt med at grænsen er ved at blive nået, er Intel og andre af chipproducenterne begyndt at kigge i retning af andre tilgange til at behandle data.

I dag anvender de alle den såkaldte Von Neumann-tilgang, der i grove træk består af tre led: Data skubbes ud til en processor. Data behandles i processoren. Data sendes tilbage fra processoren.

Her er især dataoverførslerne til storage og memory i dag flaskehalser, der sætter fysiske grænser for at øge hastighederne endnu mere.

Her vil en løsning være de helt nye tilgange, som kvante- og neurale computere tilbyder.

I mellemtiden arbejder Intel på at løse flaskehals-problemerne i Von Neumann-modellen ved at forsøge eksempelvis at sammenlænge SSD'er og DRAM'er i systemerne, ligesom Intel arbejder på forskellige optiske løsninger, hvor data skal overføres med lys.

Intel har i mange år levet fedt af at levere processorer til pc-verdenen.

Selskabet missede imidlertid at komme med på den store smartphone-bølge og er nu i fuld gang med at indrette sig efter de nye markeder, som selskabet ser muligheder i i fremtiden.

Det er ikke mindst processorer til datacentre, Internet of Things, bil-industrien og supercomputere.

Det kan du læse mere om her: Se Intels nye manifest: Det er (næsten) slut med pc'er

Intel har tidligere bedyret, at Moores Lov vil holde vand til i hvert fald 2018, hvor selskabet ifølge plane vil lancere dets 7-nanometer-chip.

Også chip-producenten AMD kan se skriften på væggen. Det er flere år siden, at selskabet forudsagde, at Moores Lov snart ville nå en naturlig ende.

Det kan du læse mere om her: AMD: Derfor nærmer Moores Lov sig afslutningen.

Læs også:

Kunstig intelligens nærmer sig: Udviklings-tempo af robotter og automatiserings-løsninger stiger vildt

Trods ekstrem udvikling: Disse fire it-ting har aldrig ændret sig - og vil måske aldrig gøre det

Intel på trapperne med ny storage-chip: 1.000 gange hurtigere end Flash

Efter silicium: IBM på vej med vild syv nm-processor

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,