Se Intels nye manifest: Det er (næsten) slut med pc'er

Intel er ikke et pc-firma længere, lyder det fra topchef Brian Krzanich efter enorm fyringsrunde. Nu offentliggør han et manifest, der tegner selskabets fremtid. Se det her.

Artikel top billede

Det vakte opsigt, da Intel fornylig meddelte, at selskabet vil skille sig af med hver 11. medarbejder og repositionere selskabet fuldstændigt.

Det sker i erkendelsen af, at pc-markedet, som Intel er bygget op omkring, ikke ser ud til at stoppe det fald, der har været i gang i nogle år.

Det kan du læse mere om her:
Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Skulle der være nogen tvivl om den kurs, som det mægtige selskab nu slår ind på, slår Intels topchef, Brian Krzanich, nu budskabet fast med syvtommer-søm.

Det sker i en meddelelse, der bedst af alt kan beskrives som et manifest under titlen "Our strategy and the future of Intel."

Her opridser direktøren Intels nye værdier. Og der er ingen tvivl: Intel skal ikke længere være funderet på at udvikle chip til pc'er.

"Vores strategi handler om at transformere Intel fra et pc-selskab til et selskab, der driver cloud'en og milliarder af smarte, forbundne 'computing devices,' skriver Brian Krzanich.

I dette billede udgør pc'en blot en ud af mange forskellige af de forbundne enheder.

Intel-chefen fastslår i manifestet, at det nye Intel efter fyringsrunde og omstruktureringer skal bygges op omkring det, som han kalder fem 'kerne-værdier,' som han mener er 'ubestrideligt sande,' når det gælder fremtiden.

De er:

- Cloud'en - inklusive servere, datacentre og virtualisering - udgør den vigtigste trend i den nye sammenkoblede verden.

- Internet of Things: De mange enheder, der udgør Internet of Things - inklusive pc'er, sensorer, køretøjer og meget andet - bliver meget mere værdifulde via deres forbindelse til cloud'en.

- Ny hukommelses-teknologi: Hukommelses-teknologier og programmerbare løsninger til servere og datacentre, der kan understøtte Internet of Things.

- 'Connectivity:' Ikke mindst 5G bliver en nøgleteknologi.

- Udvikling: Moores Lov vil fortsat gælde, og Intel vil fortsat stræbe efter at udvikle de bedste produkter.

Stor omstilling

Brian Krzanich skriver, at teknologi i dag ikke længere vurderes på de produkter, som teknologien producerer, men på de oplevelser, som bliver mulige via produkterne.

"Intel vil blive et selskab med et bredere fokus og med skarpere levering. Vores mission er at være førende i en intelligent og forbunden verden," skriver han.

"Vores arbejde i Intel lige nu vil forandre dette selskab, vores industri og hele verden," skriver direktøren.

Intel har set tegnene på væggen i et stykke tid, men der er nu ingen vej uden om: For pc-markedets fald vil fortsætte, og det giver ingen mening at basere sine vækst-forhåbninger på det marked i frit fald.

Du kan læse mere om pc-markedets dramatiske nedtur her: Pc-salget styrtdykker - på laveste niveau siden 2007

Med refokuseringen lægger Intel sig på flere måder i kølvandet på Microsoft, der på samme måde for nogle år siden besluttede sig for at gå all in på cloud'en og altså lægge sit historiske fokus på pc'en som motoren under det hele i graven.

Du kan læse hele Intel-chefens manifest her: Our strategy and the future of Intel.

Læs også:

Tre årsager til at it-giganterne fyrer og omstrukturerer i ét væk

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

Vil udnytte Intels krise: Her er ærkerivalen AMD's angrebsplan

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,