Drama i selskab bag dansk parkerings-app: Direktøren fyret med øjeblikkelig virkning af kendt telemillionær

Direktøren bag parkerings-appen ParkPark er fyret med øjeblikkelig virkning af bestyrelsesformand Mads Peter Veiby, der også er kendt for at stå bag mobilselskabet M1.

Artikel top billede

Mads Peter Veiby, der blandt andet er kendt for at stå bag teleselskabet M1, som TDC købte for et stort millionbeløb i 2009, fyrer nu direktøren i selskabet ParkPark, som Mads Peter Veiby også står bag.

Mads Peter Veiby, der er bestyrelsesformand i ParkPark, skriver på sin LinkedIN-profil, at han har fyret direktør Bo Abrahamsen med øjeblikkelig virkning.

"Jeg har i dag med øjeblikkelig virkning opsagt samarbejdet med Bo Abrahamsen, som var direktør og partner i ParkPark."

"Opsigelse er en direkte konsekvens af, at selskabet over for nogle samarbejdspartnere ikke har overholdt sine forpligtelser."

"Det har desværre medført, at nogle af vores gode samarbejdspartnere har opsagt samarbejdet med ParkPark," skriver Mads Peter Veiby.

Han forklarer videre, at det nu betyder et ringere produkt i en periode, og at "det er brand ærgerligt, når vi nu ellers var inde i en god udvikling."

Ifølge ParkParks hjemmeside er en Jesper Lingren blevet konstitueret direktør i selskabet.

Store ambitioner

ParkPark går kort fortalt ud på, at kunderne via en abonnementsløsning og en mobilapp nemt og hurtigt skal kunne finde frem til en p-plads i en række forskellige kommuner rundt omkring i landet. 

Ifølge ParkParks hjemmeside er ideen til ParkPark udviklet af både Mads Peter Veiby og Bo Abrahamsen.

De to var også sammen om at føre mobilselskabet M1 frem til den store succes, hvor M1 opnåede 100.000 kunder for derefter at blive opkøbt af TDC. Læs mere om det her.

Meget tyder dog på, at det tætte samarbejde nu er endegyldigt forbi, efter at Mads Peter Meiby har fyret Bo Abrahamsen.

"Misligholdelse af de aftalte betalingsfrister"

Ifølge en pressemeddelse fra Københavns Kommune har kommunen opsagt samarbejdet med ParkPark på grund af misligholdelse af de aftalte betalingsfrister.

"I henhold til kontrakten er dette en væsentlig mangel, hvorfor kontrakten nu ophæves. Det skal understreges, at Københavns Kommune ikke står til at lide økonomiske tab."

"Fra onsdag d. 1 marts kan ParkParks parkeringsapp ikke længere benyttes til at betale for offentlig parkering i Københavns Kommune," lyder det på kommunens hjemmeside.

"Center for Parkering begynder i dag, d. 23. februar, at fjerne ParkParks klistermærker fra kommunens p-automater og infostandere og vil også fjerne information om firmaets app fra kommunens hjemmeside," står der videre.

"Det er vigtigt, at man ikke fortsætter med at betale via ParkParks app, idet ophævelsen af kontrakten betyder, at kommunens p-vagter fra den 1. marts ikke længere kan registrere denne betaling. Derfor vil bilisterne blive pålagt en p-afgift, og betalingen vil ikke kunne findes i kommunens system."

Står bag en række tech-virksomheder

Mads Peter Veiby er efterhånden en erfaren it-serieiværksætter.

Han har foruden M1 blandt andet været stifter og medstifter af selskaber som Cego, Spilnu.dk og Magnet Gaming.

Computerworld forsøger at få en kommentar fra de implicerede parter.

Læs også:

M1-handel belønner iværksætter for seks års arbejde

Telmore køber mobilselskabet M1

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

KMD A/S

Product Data Insights Lead

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

Københavns Universitet

Platform Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job