M1-handel belønner iværksætter for seks års arbejde

Iværksætteren Mads Veiby kastede sig i 2003 ud i en benhård konkurrence på telemarkedet med mobilselskabet M1. I dag kom belønningen for det hårde slid.

Artikel top billede

I dag solgte Mads Veiby mobilselskabet M1, som han igennem mere end seks år har bygget op. Foto: M1

De sidste ni måneder har Mads Veiby sonderet markedet for et muligt salg af sit hjertebarn, mobilselskabet M1.

I dag lykkedes det ham så endelig at sælge selskabet til Telmore og TDC-koncernen for en uoplyst pris.

"Du får mig ikke til at sige noget om prisen, men du må gerne citere mig for, at jeg er en glad og tilfreds mand," fortæller Mads Veiby om aftalen med Telmore.

Han stiftede i 2003 firmaet M1 sammen med Thomas Havemann, og det er altså det arbejde, der i dag ganske givet kaster millioner af sig. Dermed siger Mads Veiby farvel til ejerskabet over en virksomhed, som han i mere end seks år har været med til at bygge op.

Iværksætteren, der også har drevet online-lotto, står dog ikke med en dårlig følelse i kroppen, beretter han.

"Det er faktisk slet ikke så slemt, for jeg er 100 procent overbevist om, at den kommer i gode hænder. Men jeg har tænkt meget over det, for det er jo ikke sådan, at det er fra den ene dag til den anden. Jeg har været igennem det her i ni måneder for ligesom at kunne forberede mig på det," siger Mads Veiby.

M1 skal tage næste skridt

M1 har i dag over 100.000 kunder, og selskabet omsætter for over 100 millioner kroner. Skal virksomheden vokse yderligere, skal der ske noget nyt, mener han.

"Hvis vi skal bringe det her videre til næste niveau med 200.000 til 300.000 kunder, så mener vi egentlig, at det er det rigtige for os nu at gå ud og sætte butikken til salg og få nogle nye ejere ind, der kan være med til at løfte op på næste niveau," fortæller Mads Veiby.

De store æder alt

Aftalen, som M1 indgår med Telmore, indebærer, at M1 fortsætter under sit nuværende navn, ligesom de ansatte også fortsætter i deres fuktioner. Det har ifølge Mads Veiby været vigtigt, at virksomheden kunne fortsætte. Det betyder også, at han selv fortsætter i firmaet.

"Jeg skal fortsætte som administrerende direktør, og det var sådan set også en betingelse fra Allans (Allan Christiansen, Telmores administrerende direktør, red.) side, og det har jeg hele tiden også ytret ønske om, at jeg ville. Jeg synes, at M1 er en spændende arbejdsplads," siger Mads Veiby.

Alle er købt op

Dagens handel betyder, at alle større mobilselskaber uden eget mobilnet på det danske marked er blevet købt op. I maj købte Telenor mobilselskabet BiBoB med 69.000 kunder for 93 millioner kroner, og i dag kom turen til M1.

M1 ender efter dagens handel som et TDC-selskab, men andre parter kan have været interesserede i selskabet.

"Det vil jeg ikke kommentere, men man kan sige, at når Danmarks største selvstændige mobilselskab bliver sat til salg, og vi har så stor en omsætning og en kundedatabase, som vi har, så er det naturligt, at det vækker en interesse," siger Mads Veiby.

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult ser dagens handel som endnu et eksempel på TDC's opkøbsstrategi, hvor selskabet manifesterer sin position. Fullrate og DONG's fibernet er to eksempler fra i år.

"Hovedmotivationen er at cementere sin markedsposition, inden TDC skal børsnoteres. Sådan er det. Og så kan man sige om det her tilfælde, at TDC sikkert har givet en ganske fornuftig pris, der har gjort, at Mads er en glad mand, og det fortjener han, for han har kæmpet en hård kamp," fortæller John Strand.

Han peger på, at det er lykkedes M1 at vokse i et marked med andre lavpriskonkurrenter som Telmore, CBB Mobil og BiBoB. Alle selskaber, der er blevet købt op.

John Strand vurderer, at der fremover vil opstå nye selvstændige lavprisselskaber, men det kan godt være, at det bliver selskaber, der eksempelvis kun har mobilt bredbånd i produktporteføljen. Netop mobilt bredbånd er en af få vækstlommer i det danske telemarked.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub