Nye regler tvinger bankerne til at åbne for API'er: It-firmaer kan få direkte adgang til dine bankdata

Danske Dinero glæder sig til, at bankerne næste år bliver tvunget til at åbne for deres API'er. Det giver virksomheden mulighed for at tilbyde en række helt nye tjenester.

Artikel top billede

"Vi har meget store forventninger til det nye direktiv," siger David Andersen, produktdirektør hos regnskabsprogrammet Dinero. Foto: Thomas Vilhelm, Photographic Nordic

Til årsskiftet træder der er nyt EU-direktiv i kraft, der tvinger de danske banker til at åbne op for deres API og gøre data tilgængelig for andre virksomheder.

Det ventes især at blive en fordel for fremadstormende fintech-iværksætter-virksomheder.

En af de virksomheder er danske Dinero.

Det fortæller David Andersen, der er produktdirektør hos regnskabsprogrammet Dinero, der sidste år blev solgt til den nordiske regnskabsgigant Visma. 

"Vi har meget store forventninger til det nye direktiv," siger han til Computerworld.


Adgang til data med et klik

EU-regulativet, der bærer navnet PSD2, betyder i praksis, at forbrugerne med et klik får mulighed for at give en tredjepart adgang til dele af deres bankdata. 

Tredjeparten kan være en mindre iværksætter-virksomhed, men i princippet også store data-giganter som Facebook eller Google, der kan bygge tjenester oven på brugernes data. 

Dinero planlægger ligeledes, at udvikle en lang række nye funktioner på baggrund af brugernes data, fortæller David Andersen.

Regnskabsprogram med integreret netbank

Når direktivet træder i kraft 1. januar 2018 forestiller David Andersen sig, at en af de første forandringer bliver, at Dinero kan integrere en mobil-bank-funktion i sin regnskabs-app. 

"Det vil sige, at du i princippet får en mobil netbank i vores app. Der vil dukke en fane op i appen, der hedder netbank, og det betyder, at brugerne ikke længere skal skifte mellem flere forskellige apps, men kan få adgang til deres transaktioner direkte i vores regnskabs-app. På lidt længere sigt er det vores mål, at vi vil bruge de mange data mere intelligent og lave automatiske bogføringer," forklarer han.

Den friere adgang til bank-data kan ifølge David Andersen også fremme Dineros ambition om, at det i sidste ende skal være mulig for brugerne at lave al deres regnskab-arbejde direkte på en smartphone. 

For den store og helt åbenlyse ulempe ved at lave regnskab på en smartphone er i dag, at skærmen er mindre end på en traditionel computer og samtidig skal du bruge en touchskærm fremfor et fysiske tastatur. 

"Derfor er der en fordel, hvis du selv skal indtaste mindre, og flere ting foregår automatiseret. Og det bliver muligt, når du kan integrere dine bankdata med din Dinero-konto. Det vil blandt andet give os mulighed for at bygge machine learning-værktøjer, der kan knuse data og foretage automatseringe for dig," siger han og uddyber: 

"Spoler vi tiden fire eller fem år frem, er det vores forhåbning, at vi i real-time kan suge data fra bankerne og via machine-learning bogføre de mange data for brugerne. Målet er, at vi kan give brugerne et helt bogholderi i lommen, hvor vi eksempelvis kan monitorere om brugernes kunder betaler deres regninger til tiden og automatisk udsende rykkere." 

Læs også: Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i "Project X"

Kan sammenligne udgiftniveauer

Han forestiller sig ligeledes, at Dinero-appen kan gøre brugerne opmærksomme på det, hvis deres udgiftniveauer på visse områder er højere end hos lignende virksomheder. 

"Lad os sige, at du er murer, så vil vi kunne gøre dig opmærksom på det, hvis din telefonregning er for høj i forhold til andre i din branche" siger han. 

Det åbner også muligheder for, at Dinero vil kunne tjene penge på at målrette annoncer på baggrund dataerne, men denne type tiltag er dog en hårfin balancegang, forklarer David Andersen. 

"Vi kommer ikke til at plastre Dinero til med annoncer. Men hvis vi kan give brugerne værdi samtidig med, at vi kan lave lidt mønt på det, så er det en mulighed som vi vil overveje. Det kunne eksempelvis være, hvis vi kunne give den førnævnte murer tilbud på telefoni fra et teleselskab, der kan sikre, at han kan nedbringe sin telefonregning," siger David Andersen.

Læs også: Dansk it-iværksætter: Bankerne giver ringe service til små firmaer

Stadig uafklarede spørgsmål

Der er dog stadigvæk en mange uafklarede spørgsmål forbundet med implementeringen af PSD2-direktivet, forklarer David Andersen.

Det er eksempelvis endnu uvist, hvordan kunderne i praksis kommer til at give en tredjepart som Dinero adgang til deres bankdata.

Men det er Dineros forventning, at kunderne i fremtiden kan logge ind i deres netbank og hente en nøgle, som de efterfølgende blot indtaster i apps som Dinero.

"Men vi ved ikke, hvordan det præcis kommer til at foregå, og der er ingen tvivl om, at bankerne ikke er interesseret i at give os mere, end de absolut skal," siger han. 

Læs også: Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S