Store problemer hos danske netbanker netop nu: Brugerne kan hverken betale eller overføre penge

Opdateret: Danske netbanker på stribe har i øjeblikket store problemer med betalinger og med at overføre penge. Flere banker mener, at problemet ligger hos Nets - men det mener Nets ikke.

Artikel top billede

Mange danskere bliver onsdag mødt af en fejl-meddelelse, når de forsøger at tilgå deres netbank. 

Hos Danske Bank lyder driftsstatus i øjeblikket:

"Der kan i øjeblikket være problemer med at godkende betalinger i mobil- og tabletbank - vi arbejder på en løsning."

Nordea-kunderne har også problemer med netbanken:

"Du kan i øjeblikket opleve problemer ved straksoverførsler og visning af BS oversigter. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at løse problemet hurtigst muligt," skriver Nordea.

Læs mere om sagen: Danske netbanker og Nets ramt af massive it-problemer: Her er årsagen

"Nets har problemer"

Spar Nord Bank melder ligeledes om problemer, og her er det Nets, der får skylden:

"Nets har problemer, som betyder, at visse former for betalinger ikke kan gennemføres i øjeblikket. Straksoverførsler oprettet i Netbank som er trukket på konti, men ikke indsat på modtagers konti, vil blive gennemført så snart Nets har løst problemet."

Nykredit peger også på Nets som årsagen til de aktuelle netbank-problemer:

"Status: Nets oplever i øjeblikket tekniske problemer og der kan derfor være midlertidige problemer med at foretage overførsler," lyder driftstatus hos Nykredit.

Nets: Det er netværksproblemer uden for Nets

Hos Nets, der står bag blandt andet Dankortet og NemID, er der da også registreret problemer med ustabil drift - men problemet ligger ikke hos Nets, lyder det samtidig:

"Netværksproblemer uden for Nets påvirker i øjeblikket clearingen hvilket berøre muligheden for at lave konto-overførsler, bl.a. i netbank," skriver Nets.

"Nogle dele af kortsystemet er også påvirket. Dette kan give afvisninger under kortbetaling."

Pressechef i Nets, Søren Winge, oplyser til Computerworld, at det tilsyneladende er selve netværksinfrastrukturen, altså et telenetværk, der er problemer med. 

"Det berører jo en række netværksbaserede tjenester, herunder også vores," siger Søren Winge. 

"Det gælder blandt andet vores clearing - det vil sige, at overførsler mellem konti lige i øjeblikket kan være berørt, i hvert fald i realtid." 

"Tjek saldo kan du heller ikke bruge på normal vis i øjeblikket," oplyser Søren Winge videre.

Læs mere om sagen: Danske netbanker og Nets ramt af massive it-problemer: Her er årsagen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,