Ny CIO i spidsen for Nilfisks globale it-satsning: Her er mine store it-opgaver - kræver helt nye måder at tænke it på

Interview: Thomas Okke Frahm er ny CIO i danske Nilfisk, der er i fuld gang med at gentænke den over 100 år gamle virksomhed til den digitale tidsalder. "Digitalisering foregår helt ude i frontlinjen," lyder budskabet fra den nye CIO.

Artikel top billede

Thomas Okke Frahm har netop sagt farvel til sin stilling CIO i det børsnoteterede selskab Chr. Hansen, der arbejder med fødevare-ingredienser. Han er nu i stedet tiltrådt som CIO i Nilfisk.

Det er to vidt forskellige virksomheder set udefra, men alligevel er opgaven som CIO i Nilfisk ikke ulig den, Thomas Okke Frahm har haft i Chr. Hansen.

"Nilfisk har identificeret det samme som en lang række af andre danske virksomheder - heriblandt også Chr. Hansen, hvor jeg kommer fra: Når man taler digitalisering, kan man som en moderne virksomhed ikke læne sig tilbage og være follower."

"Det kan man ikke, når det handler om digitalisering," siger Thomas Okke Frahm til Computerworld. 

"Digitalisering foregår helt ude i frontlinjen. Det er nogle helt andre 'capabilities', end man har været vant til. Derfor kræver det også nye måder at tænke på og nye måder at lede på." 

Læs også: Chr. Hansen mister sin CIO - har fået en ny dansk it-topstilling

Nilfisk, der blev grundlagt helt tilbage i 1906, har i dag kontorer i 45 lande, 5.600 ansatte og en omsætning på over syv milliarder kroner i 2016.

Nilfisk står bag en stribe produkter til rengøring. Det er blandt andet støvsugere og maskiner til guldvask, ikke mindst til brug i industrien og i forskellige institutioner.

Styrker it-funktionen

Thomas Okke Frahm forklarer, hvordan it og digitalisering kommer ind i billedet i Nilfisk:

"Nilfisk står over for nogle forretningsmæssige udfordringer. I mange år har man specialiseret sig inden for rengøringsmaskiner og højtryksrensere, hvor den professionelle del er den vigtigste for Nilfisk."

"Nu har man en ny forretningsstrategi, der baserer sig på vækst og på at fastholde de gode brands. Det kræver, at man skal styrke it-funktionen og at man har lyst til at drive digitalisering."

"En del af forretningsstrategien går på, at man skal globalisere Nilfisk i højere grad. Det er globale processer, globale kunder og globale produkter," forklarer Thomas Okke Frahm.

Læs også: Alle taler om digital transformation: Her er tre ting der skal til for at få succes

Thomas Okke Frahm nåede at være fire år og fem måneder hos Chr. Hansen som CIO. Før det var han rådgiver hos Gartner, og den stilling fik han efter at have haft flere it-topposter i Mærsk-koncernen.

Thomas Okke Frahm var blandt de fem nominerede til titlen som Årets CIO i Danmark i 2015.

Han er ikke i tvivl om, at digitalisering er det vigtigste tema i danske it-organisationer og virksomheder i det hele taget.

Hvad er digitalisering?

Men, forklarer han, man skal holde tungen lige i munden, når man taler om digitalisering.

"Når man taler digitalisering, skal man være opmærksom på, om man taler om digital optimering eller digitalisering."

"Alt for mange virksomheder arbejder i virkeligheden med digital optimering, når de siger de arbejder med digitalisering."

"Jeg skal arbejde med begge dele her hos Nilfisk," siger Thomas Okke Frahm, der kommer til at stå i spidsen for en global it-organisation med omkring 100 medarbejdere.

Sådan skal it levere værdi

Den nye Nilfisk-CIO forklarer, at selv de klassiske it-dyder - der kan komme ind under 'digital optimering' - også er under forandring:

"Når både produktiviteten og profitabiliteten skal øges, foregår det ikke længere ved, at der står en mand med et stopur ude i produktionen. Det foregår ved at analysere data og ved at analysere processer."

"Så det handler i høj grad om at 'enable' Nilfisk til at udarbejde de nødvendige analyser, og at man skal kunne indsamle data til at kunne tage datadrevne beslutninger."

Samtidig skal Thomas Okke Frahm som ny CIO i Nilfisk nu sammen med it-organisationen være med til at drive digitaliseringen af virksomheden og dens produkter:

"Jeg driver it-organisationer, der er baseret på værdibaseret ledelse. Det er baseret på, at vi er stolte af vores it-domæne, og at man er dygtig til sit fag."

"Virksomheden kan regne med, at man har en stærk it-funktion, hvor der sidder dygtige it-folk, der kan bruge deres it-viden til at skabe værdi for virksomheden."

"Jeg synes, at det er så spændende at komme til at arbejde med nogle produkter, der har så mange muligheder for at blive digitaliseret, og hvor der er en vilje helt fra toppen af virksomheden til at få det gjort."

"Jeg brænder for at lave digitalisering, og jeg har allerede mange idéer. Nu skal vi lave nogle prototyper, så vi kan vise virksomheden, at man kan lave produkt-innovation med it," fortæller Thomas Okke Frahm til Computerworld.

Læs også:

Chr. Hansen mister sin CIO - har fået en ny dansk it-topstilling

Chr. Hansens vej mod dyb data-udnyttelse: Kostede kun 1.000 dollar i investering

It-direktør i stort dansk selskab: It-afdelingerne har misforstået deres rolle

Læses lige nu

    Annonce

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    AI-udvikler

    Midtjylland

    KMD A/S

    SAP Enterprise Architect

    Københavnsområdet

    Semler IT

    IT Operations Specialist til Semler IT

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,