ComputerViews: Lad os være helt ærlige. En række tidligere danske Uber-chaufførers forsøg på at lave en Uber-konkurrent er en joke. Og den er dømt til at floppe.
Mandag offentliggjorde chaufførerne appen, der får navnet Ubr City og som angiveligt allerede har opbakning fra knap 100 chauffører.
Der er naturligvis ingen tvivl om, at Uber efterlader et tomrum, som et utal af forskellige apps i den kommende tid vil forsøge at udfylde.
Men det bliver ikke Ubr City, der kommer til at udfylde det tomrum, og det er der en række gode grunde til:
1. Alt tyder på, at det er ulovligt
Ubr City bryder ikke taxiloven. For det er slet ikke en taxi-tjenesten, forklarer folkene bag appen.
Deres - mildt sagt tvivlsomme - argument lyder, at tjenestens chauffører ikke fragter passagerer, men i stedet er en transporttjeneste, der tilbyder, at du kan få fragtet ejendele som smartphones, tasker eller cykler.
Ubr City tilbyder således blot, at ejendelenes ejermand har mulighed for at køre med på turen.
Hvis det er meningen, at tjenesten skal være en happening, der skal sætte fokus på taxilovens absurditeter og paradokser, så er forsøget godkendt.
Men ønsker folkene bag Ubr City at skabe en seriøs forretning, så er de dumpet.
Ubr City hævder, at appen "udnytter et af transportlovens hjørner", men det er åbenlyst for enhver, at tjenesten ikke handler i god tro.
Intentionen er naturligvis at drive persontransport, og selv hvis Ubr City har fundet et juridisk smuthul, så er det blot et spørgsmål om tid, før det bliver lukket.
Læs også: Den danske Uber-chauffør Nicolai lader sig ikke kue af lukning: Fortsætter som undergrunds-chauffør
2. Ubr City tager udgangspunkt i chaufførerne behov. Ikke kundernes
Det er ikke et ukendt fænomen, at Uber-chauffører tager sagen i egen hånd og stifter deres egne apps.
Det har vi også set andre steder i verden, men indtil videre ikke med nogen større succes.
En del af forklaringen er formodentligt, at det er apps, der har til formål at løse et problem hos chaufførerne - og ikke for kunderne.
Ubers fokus er derimod det diamentralt modsatte. Her bliver chaufførerne hele tiden presset til at levere den bedst mulige oplevelse for kunderne.
Det sker gennem et vedvarende pres på priserne og ved at være benhårde i kravet til kundeservice.
Eksempelvis har passagerne med Uber mulighed for at bedømme chaufførerne på en skala fra 1 til 5, og har en chauffører et for lavt karakter-gennemsnit bliver chaufføren smidt af platformen.
Typisk sker det ved et karaktergennemsnit på under 4,6, men det kan dog variere fra land til land.
Læs også: Napster ændrede musikbranchen for altid - gentager Uber nu historien for taxibranchen?
3. En app er ikke bare en app
Det kræver mere end blot en app, hvis du vil have succes.
Taxibranchen har gennem adskillige år afvist påstanden om, at Uber har tilført innovation til branchen.
Eksempelvis har den danske taxi-branche ofte fremført argumentet, at den har tilbudt smartphone-apps længe før Uber kom til landet. Et argument der tilsyneladende bygger på en ide om, at en app "bare er en app".
Læs også: Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år
Men det er naturligvis ikke tilfældet.
For Ubers app er i en klasse for sig. Både når det gælder funktionalitet og design, og de apps som taxibranchen selv har lavet har sjældent været i nærheden af at være konkurrence-dygtige.
Ubers app bliver bygget af en hær af ekstremt talenfulde udviklere, og derfor vil det også være naivt at tro, at en app som Ubr City vil være i stand til levere en brugeroplevelse, der er på niveau med det de danske Uber-brugere nu gennem de seneste år er blevet forvænt med.
Folkene bag Ubr City får formodentligt også deres sag for, hvis de blot ønsker at holde trit med taxibranchen, der efter Ubers gennembrud har oprustet på app-fronten.
4. De kopierer Ubers navn, og det slipper de ikke godt fra
Navnet Ubr City er et åbenlyst forsøg på at lukrere på Ubers varemærke, men til Ritzau siger Per Jakobsen, der er en af folkene bag Ubr City:
"Der mangler et e i vores navn, typografien er en anden, og logoet har en anden form. Så vi synes ikke, at ligheden er så stor, at det er et problem."
Det er muligt, at Per Jakobsen ikke mener, at det er et problem. Men Ubers advokater er næppe enige.
Du slipper sjældent godt fra at krænke multinationale virksomheders varemærker, og Ubr Citys forsøg på at kopiere Ubers navn er ganske enkelt så absurd, pinligt og amatøragtigt, at det er dømt til at gå galt.
5. Det er hårdt arbejde at opbygge tillid
Tjenester som eksempelvis Uber, GoMore og Airbnb bygger i udstrakt grad på tillid.
Hvis du vil have folk til at stige ind i en fremmed persons bil, er det afgørende, at du ikke alene stoler på den fremmede i bilen, men at du også har tillid til den bagvedliggende tjeneste.
Men kan en lille uafprøvet lokal tjeneste, der åbenlyst kopierer en konkurrents navn og på tvivlsom vis forsøger at udnytte et smuthul i taxiloven, mon indgyde den tillid?
Denne skribent tillader sig at tvivle.
Læs også: Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden
