Pengene strømmer ind: Samsung slår alle rekorder i nyt regnskab

Samsung Electronics' regnskab for andet kvartal 2017 er det bedste nogensinde på trods af Note 7-skandalen sidste år.

Artikel top billede

Der bliver skålet i Seoul hos Samsung i disse dage.

Samsung Electronics har udsendt sit seneste kvartalsregnskab med et rekordhøjt resultat.

Samsung melder ud, at bundlinjen vil ligge på omkring 14 billioner won svarende til 78 millarder kroner, hvilket er 72 procent bedre end samme kvartal sidste år.

Omsætningen er steget 18 procent i forhold til sidste år og når 60 billioner won - knap 338 millarder kroner, hvilket er mere, end hvad analytikerne havde spået.  

Trods Note-skandale

Sidste efterårs Note 7-skandale med eksploderende batterier har altså ikke haft den store effekt hos forbrugerne, som stadig gladeligt køber Samsung-telefoner.

Læs også: Ny Samsung Note 7 brød i brand ombord på et fly - sådan opstod pr-katastrofen der aldrig vil stoppe

Særligt firmaets seneste Galaxy S8-telefon har været en stor succes or Samsung, som vi også har testet her hos Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Test af Samsung Galaxy S8+: Super lækker smartphone med få, men ærgerlige mangler

Komponenter skaber resultat

Samsung er ikke kun verdens største mobilproducent, men også verden største producent af hukommelseschips såsom DRAM og NAND-chips til både pc'er, datacentre og smartphones.

Samsung går ikke i detaljer omkring regnskabet, men flere analytikere hos blandt andet Reuters og Bloomberg mener, at Samsung høster frugterne efter en skyhøj efterspørgsel på hukommelseschips har skudt prisen i vejret.

Chips som findes i blandt andet Apples iPhones. Ifølge analysehuset IHM Markit har Samsung-komponenterne i en iPhone 7 en værdi på knap en tredjedel af den samlede salgspris.

Et andet vækstområde for Samsung er skærme. Samsung er den største producent i verden af OLED-skærme, og det er forventet, at Apple også her vil benytte Samsung-skærme til den kommende iPhone 8 eller iPhone X.

Derfor forventes det også, at næste kvartal også vil imponere på trods af, at Apple lancerer sine smartphones som en direkte konkurrent til Samsung Galaxy S8 og den kommende, forventede Note 8.

Læs også: Samsung og Apple står i stampe på smartphone-markedet - men tre kinesiske selskaber buldrer frem

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems