På job i ferien: "De sidste tre-fire år har vi kørt med grundplanen fire dage om året. Resten af tiden har der været ændringer."

Hos Banedanmark er Stephen Eckhausen fortsat på arbejde. Sammen med sine kolleger udarbejder han køreplaner for hovedstadsområdets S-tog. Han har styr på S-togenes køreplaner frem til uge 34, men han har endnu ikke planlagt sin egen ferie.

Artikel top billede

Selvom vi befinder os nogenlunde midt i det, der engang var kendt som industriferien, så er der stadig masser af mennesker på arbejde rundt omkring i det regnfulde danske sommerland.

I lokalerne på Kalvebod Brygge holder Banedanmark til. Selvom det er ferie for de fleste, summer det ligeså stille fra både kontorerne og kontrolcentret, der er centralnerven i det københavnske S-togsnet.

Stephen Eckhausen sidder på sit kontor tæt ved kontrolcentret og laver køreplaner til togene. Og der er nok at se til. Det er nemlig i blandt andet i perioder med ferie, at der bliver lavet en del sporarbejde. Og det kræver ændringer i køreplanerne. 

"Vi har været helt nede og lave planer til dagen efter, fordi vi var bagud, men nu er jeg ved at lægge hånd på uge 34," siger Stephen Eckhausen, der endnu ikke selv har planlagt sin egen sommerferie. 

”Vi sidder tre herinde, der laver det her, så vi kan ikke alle sammen gå på sommerferie på en gang. Der er nogen herinde hele året,” forklarer han. 

Altid ændringer

Og der er i den grad brug for, at Stephen Eckhausen retter de for mange uundværlige S-toges køreplaner til. Der er nemlig så tit sporarbejde, at det er mere reglen end undtagelsen, at der er ændret ved planen. 

"Vi starter året med at lave en såkaldt grundplan, som vi kører efter. De sidste tre-fire år har vi kørt med den fire dage om året. Resten af tiden har der været ændringer. I dagtimerne kører det som regel, som det er planlagt, men hen på aftenen laver vi så noget om," siger han, mens han manøvrerer rundt i regnearkene. 

I øjeblikket "forstyrrer" sporarbejdet en række S-tog. Daglige passager og turister må derfor acceptere omlægninger og aflysninger af tog.

Der er dog lysere tider på vej, forsikrer Stephen Eckhausen og peger på kolonnen for september måned. 

”Herovre ser det godt ud” siger han og peger på tabellen, der viser de kommende måneders sporarbejde: ”Men det skal nok nå at ændre sig.”

Så fredag den 1. september, kører det hele som det skal?

”Der kører vi efter grundplanen. Det er de tre dage i år, hvor vi kører efter grundplanen,” siger han og smiler. 

Ingen sommerferie

Den kommende tid er det stadig Stephen Eckhausen, der hitter hoved og hale i køreplanerne.

Han har nemlig ikke planer om, at tage afsted på en eksotisk rejse i år. Det er selvom, det ellers ville passe konen udmærket. Han vil dog hellere afsted til næste år.

"I år skal vi ikke noget særligt, men næste år tror jeg, at vi tager til Kina. Det har vi gjort hvert andet år de sidste 18-19 år. Min kone er kineser. Vi har en lejlighed dernede, og så tager vi ud på ture. Hun vil afsted til september, men det vil jeg ikke. Det bliver måske til næste år," siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S