Stort netværksnedbrud sender it-systemerne til tælling på en stribe danske hospitaler

Region Hovedstaden er fredag ramt af et omfattende it-nedbrud, der giver store problemer med it-systemerne på alle hospitaler. Få seneste nyt om det store nedbrud her.

Artikel top billede

Seneste nyt i sagen: Kæmpe it-nedbrud sendte danske hospitaler i nødprocedure: Her er årsagen til problemerne

Patienter og medarbejdere på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden er fredag formiddag ramt af et stort it-nedbrud.

Det erfarer Computerworld, der har haft en reporter på Hvidovre Hospital tidligt fredag morgen. 

"Vi har haft et netværksnedbrud siden klokken 07:20," oplyser Region Hovedstadens talsperson til Computerworld.

"Det har ramt vores pc'er, Sundhedsplatformen, vores telefoni og vores call centre."

"Vi har lokaliseret fejlen og er ved at komme op igen," lyder det videre fra Region Hovedstaden, der dog på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse, hvornår systemerne på hospitalerne igen kører normalt.  

Der er cirka 39.400 medarbejdere i Region Hovedstaden, der arbejder på blandt andet Rigshospitalet, Hvidovre, Herlev, Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospital. 

Patienter sendt hjem igen

Region Hovedstadens talsperson fortæller samtidig til Computerworld, at det endnu ikke vides, om problemerne også har ramt planlagte operationer, men at det som udgangspunkt ikke formodes at være tilfældet. 

Seneste nyt i sagen: Kæmpe it-nedbrud sendte danske hospitaler i nødprocedure: Her er årsagen til problemerne

Vores reporter på stedet fortæller, at patienter, der er mødt ind for eksempelvis at få taget en blodprøve, bliver sendt hjem igen, fordi der ikke er adgang til de nødvendige systemer.  

Samtidig kan man på blandt andet Hvidovre Hospital se følgende besked på en af afdelingerne:

Seneste nyt i sagen

Klokken 09:13 meddeler Region Hovedstaden via Twitter:

"Netværksnedbruddet er i store dele løst nu, men der er stadig funktioner, der ikke virker. Vi arbejder på at løse det. Opdateres."

Klokken 09:25:

"Det er endnu for tidligt at vurdere, om netværksnedbruddet får konsekvenser for dagens planlagte behandlinger. Opdateres."

Klokken 09:43:

"Alle systemer, der blev berørt af netværksnedbruddet, er nu oppe at køre igen - på nær SP-login. Opdateres."

Klokken 09:55

"Netværksnedbruddet påvirker ikke hverken 112, 1813 eller ambulancedrift. Akutberedskabet har sine egne servere, der ikke er påvirket."

Klokken 10:25:

"Alle systemer er nu oppe at køre igen."

Klokken 10:37:

"Netværksnedbruddet i dag skyldtes en fejl, som opstod under en standard procedure på en central netværkskomponent."

Seneste nyt i sagen: Kæmpe it-nedbrud sendte danske hospitaler i nødprocedure: Her er årsagen til problemerne

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S