Syv spørgsmål du skal kunne besvare, hvis din tech-virksomhed skal få succes

I bogen Zero to One formulerer den kontroversielle investor Peter Thiel syv spørgsmål, som enhver virksomhed bør kunne besvare. Har din virksomhed mon gode svar på hans spørgsmål?

Artikel top billede

Den amerikanske investor Peter Thiel har gjort det at være kontrær til en dyd. Ja, nærmest til en ideologi. 

Noget, han cementerede sidste år, da han - som en af de få i Silicon Valley - valgte at støtte Donald Trump i kampen om at blive USA’s præsident.

Hans kontrære verdenssyn spiller også en central rolle i hans bog Zero to One, der var en del af denne skribents sommerferie-læsning. Her forklarer han, at han til jobsamtaler altid stiller spørgsmålet: 

“Kan du give et eksempel på en væsentlig sandhed, som de fleste mennesker vil være uenige med dig i?”

Spørgsmålet er en øvelse i at tænke ukonventionelt, og ifølge Peter Thiel er netop det hemmeligheden bag den gode forretningside. At du kan se noget, som andre ikke kan se.

En virksomhed er en konspiration 

For ifølge Peter Thiel er en virksomhed i bund og grund en konspiration. En konspiration bestående af folk, der har opdaget en sandhed, som resten af verden endnu ikke har set.

I bogen analyserer Peter Thiel blandt andet, hvorfor clean-tech-sektoren kollapsede i starten af dette årti.

Det gør han ved at stille syv spørgsmål, som alle virksomheder ifølge ham bør kunne besvare.

Selvom Peter Thiel fokuserer på startups i clean-tech-sektoren, er spørgsmålene relevante for alle, der beskæftiger sig med innovation og produktudvikling.

1) Udviklings-spørgsmålet: Kan du skabe banebrydende teknologi og ikke blot gradvist voksende forbedringer? 

Ifølge Peter Thiel er banebrydende teknologi defineret ved, at den kan skabe forbedringer, der er op til 10 gange bedre end de eksisterende alternativer.

2) Spørgsmålet om timing: Er øjeblikket det rette tidspunkt at starte din virksomhed?

Timing er helt afgørende for en virksomheds succes. Ifølge Peter Thiel gik de fleste cleantech-virksomheder ind på markedet med den forudsætning, at det var et marked, der var i gang med samme eksplosive udvikling, som markedet for mikro-processorer oplevede i slutningen af 70’erne. 

Problemet var blot ifølge Peter Thiel, at clean-tech som eksempelvis solceller ikke følger Moores lov, der har dikteret den hastige udvikling for mikroprocessorer. Derfor tog det alt for lang tid, før teknologien fik det nødvendige modenshedsniveau. 

3) Monopol-spørgsmålet: Starter du med en stor del af et lille marked?

Peter Thiel mener grundlæggende, at alle gode forretninger skabes ved at opnå et monopol. 

Derfor skal du ikke starte med at tage en lille bid af et stort marked. I stedet skal du starte med et lille marked, som du vil være i stand til at sætte dig tungt på, og herfra kan du udbygge din markedsposition. 

Eksempelvis startede Facebook, som Peter Thiel investerede i allerede i 2005, med at blive det førende sociale medie på Mark Zuckerbergs eget universitet, Harvard. 

Herefter blev Facebook det førende sociale medie for universitetsstuderende, og til sidst overtog Facebook verdensherredømmet. 

Thiel advarer dog om, at mange iværksættere ofte opbygger falske fortællinger om små markeder, som de vil være i stand til at dominere. Men hurtigt opdager de, at de i virkeligheden konkurrerer på et stort og blodigt marked, hvor de ikke har en chance. 

4) Menneske-spørgsmålet: Har du sat det rette hold? 

Du skal spørge dig selv, om du har et team med kompetencerne til at skabe produktinnovation. Det er ingeniørerne, der gør forskellen i en tech-virksomhed. Derfor var det også et rødt flag for Peter Thiel, at de fleste clean-tech-startups blev drevet af teams, der kun sjældent havde en baggrund i tech. 

Peter Thiel gjorde den umiddelbart banale observation, at de fleste clean-tech-virksomheder blev ledet af mænd i jakkesæt, hvilket langt fra er standardpåklædning for Silicon Valleys whiz kids.

Derfor vedtog Peter Thiels venturekapitalfirma, Founders Fund, en politik om, at man ikke investerede i clean-tech-virksomheder, hvor grundlæggerne mødte op til møder i jakkesæt. 

5) Distributions-spørgsmålet: Har du en metode til ikke blot at skabe men også distribuere dit produkt? 

Du tror måske, at dit produkt taler for sig selv, men det gør det sjældent. Derfor bør du have en metode til at distribuere dit produkt og komme tættere på dine kunder. Du kan ikke forvente, at viralitet er tilstrækkeligt. 

6) Holdbarheds-spørgsmålet: Vil det være muligt at forsvare din markedsposition 10 eller 20 år ud i fremtiden?

Mere konkret skal du spørge dig selv: “Hvordan ser verden ud om 10 eller 20 år, og hvordan vil min forretning passe ind i den verden?“

Ifølge Peter Thiel var de fleste clean-tech-virksomheder ikke i stand til at besvare det spørgsmål korrekt, fordi de fuldstændigt undervurderede den effekt, som 'fracking' havde på energipriserne. Fracking er en ny metode til at udvinde naturgas, der vandt frem i 00’erne, og den var ifølge Peter Thiel med til et presse energipriserne så langt ned, at vedvarende energi ikke var i stand til at konkurrere på prisen. 

7) Hemmeligheds-spørgsmålet: Har du identificeret en mulighed, som ingen andre har set? 

De bedste virksomheder bygger ifølge Peter Thiel på hemmeligheder. Det vil sige helt specifikke årsager til, at de bliver en succes, som andre ikke er i stand til at se. 

Hvad er din hemmelighed?

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S