Google blæser til stor-offensiv i dit hjem med disse helt nye produkter fra Nest

Det Google-ejede Nest vil stå for sikkerheden i dit hjem. Nu er selskabet klar med en række nye produkter.

Artikel top billede

Gennem de seneste år har det stået mere og mere klart, at vores hjem bliver en af de næste store kamppladser for verdens it-giganter.

Det var formodentligt også årsagen til, at Google i 2014 betalte intet mindre end 17 milliarder kroner for virksomheden Nest, der har slået sig op på at udvikle lækre og smarte udgaver af bedagede produkter som røgalarmer og termostater.
 
Læs også: Mød Nest-stifteren Tony Fadell - den frafaldne arvtager efter Steve Jobs

Nyt alarmsystem

Og nu opruster Nest igen i krigen om hjemmet.

Onsdag lancerede virksomheden et helt nyt alarmsystem ved navn Nest Secure.

Nest Secure består af en række magnetiske sensorer - såkaldte Nest Detect-sensorer - som brugeren kan placere i vinduer og døre. Detect-sensoren sender automatisk en advarsel til brugerens smartphone, hvis nogen forsøger at trænge ind i boligen.

Hjernen i hele systemet er en lille hvid terminal kaldet Nest Guard, som skal placeres ved hoveddøren i hjemmet.

Terminalen har en bevægelsessensor, der registrerer, hvis der er bevægelser ved døren.

Men det er samtidig denne terminal, der kommunikerer med de øvrige sensorer i systemet, og det er på terminalen, at du kan aktivere og deaktivere systemet.

Det sker ved at indtaste en kode eller føre en nøglebrik henover terminalen. Akkurat som det kendes fra de fleste andre alarmsystemer. 

Læs også: Nu kommer de fede Nest-produkter endelig til Danmark: Her er priser og funktioner

Lancerede smart dørklokke

Udover alarmsystemet har Nest også lanceret en intelligent dørklokke, Nest Hello, der har indbygget kamera. Den gør det muligt at kommunikere med gæster, der ringer på hoveddøren, når du ikke er hjemme. 

I sidste måned introducerede Nest sine produkter på det danske marked, og dermed kan danske kunder også forvente at få adgang til det nye alarmsystem og den nye ringeklokke. 

Læs også: Google vil ind i dit hjem: Køber digital termostat for gigantbeløb

Venter stadig på lanceringsdato

Nest har dog endnu ikke annonceret en lanceringsdato for dørklokken, Nest Hallo.

Men alarmsystemet Nest Secure bliver sat til salg i USA allerede til november, mens det på et endnu ukendt tidspunkt næste år bliver lanceret på de europæiske markeder. 

Nest Secure kommer til at koste 499 dollar for en løsning med terminalen Nest Guard, to Nest Detect-sensorer samt to nøglebrikker. Det svarer til 1500 danske kroner, men et kvalificeret gæt er, at den endelige pris i de danske butikker kommer til at lande på omkring 2.000 kroner. 

I USA vil Nest Secure løsningen desuden blive tilbudt i en variant, der også inkluderer et abonnement på et vagtselskab. 

Det vides dog ikke i hvilken udstrækning, at de nye løsninger også kræver abonnement på Nests bekostelige cloudløsning Nest Aware, der koster 80 kroner om måneden pr enhed og er nødvendig, hvis du vil have fuldt udbytte af Nests kameraer.

En del af en samlet løsning

Produkterne bliver en del af en hastigt voksende Nest-familie, der også inkluderer en intelligent termostat, en intelligent røgalarm samt en række intelligente overvågningskameraer, der takket være machine learning-teknologi fra moderselskabet Google har indbygget ansigtsgenkendelse. 

Således kan Nest efterhånden tilbyde en stor integreret løsning til dit hjem. En løsning, der betjenes via én samlet app på din smartphone, og som i stigende grad gør brug af Googles styrker indenfor machine learning og cloud-teknologi. 

Som en understreging af det sidste offentliggjorde i Nest går også, at virksomheden senere på året vil udstyre overvågningskameraet Nest IQ Cam med Google Assistant, der er Googles pendant til Apples digitale assistent Siri og Amazons Alexa.

Google Assistant vil via en softwareopdatering blive tilgængelig på alle IQ Cams fra Nest. 

Læs også analysen: Google, Microsoft, Apple og Amazon er midt i et hårdt et opgør om fremtidens digitale assistenter - og Amazon er langt foran

Læs også:

Nu kommer de fede Nest-produkter endelig til Danmark: Her er priser og funktioner

Købt af Google for 17 milliarder for to år siden: Nu står Nest på afgrundens rand efter kæmpe nedtur

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma[b]
[/b]

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec