Igen i år forventes det, at alle salgsrekorder kommer til at blive slået, når det amerikanske udsalgsfænomen Black Friday rammer de danske webshops på fredag.
Desværre går det for rigtig mange webshops ind imellem lidt for stærkt, når udsalgsvarerne skal promoveres og prissættes.
Sammenligning med egen førpris
Vil du sammenligne dine tilbudspriser med webshoppens egne førpriser – direkte eller indirekte – skal varen have kostet førprisen de seneste seks uger (minimum) op til Black Friday.
Et fjernsyn, der koster 2.000 kr., skal altså have kostet 2.000 kr. i minimum seks sammenhængende uger, inden du til Black Friday vælger at sætte det ned til 1.000 kr.
Men hvis du nu gerne vil lave kampagner, hvor besparelsen gælder enten alle varer (for eksempel 25 procent på alt i din webshop), dele af et varesortiment (for eksempel 70 procent på udvalgte mærker), eller en bestemt varekategori (for eksempel 50 procent på alle fjernsyn), kan det jo blive et helvede, hvis nogle af de varer har været på tilbud inden for de seneste seks uger. Eller hvad?
Heldigvis ikke. For i disse tilfælde er det faktisk tilladt at ”ignorere”, at varerne har været på tilbud for nylig. Så må kampagnen bare højst vare tre dage.
Chokpris skal være en rigtig chokpris
Vil du gerne drysse lidt ekstra verbale krydderier over dine tilbudssvarer, skal du huske at være opmærksom på, hvilke udtryk du bruger.
Bruger du udtryk som ”nedsat” eller ”spar” skal du overholde reglerne, som har beskrevet herover.
Men vælger du i stedet at bruge udtryk som ”chokpris” eller ”gør et kup,” kan kunden nemt tro, at der er tale om et ekstraordinært godt tilbud.
Derfor skal du være opmærksom på, at priserne rent faktisk også afspejler dette – ellers kan det nemlig være vildledende.
Prisfejl
Når kunden klikker på købsknappen, har du som udgangspunkt indgået en bindende aftale med ham/hende.
Det betyder, at du er forpligtet til at opfylde din del af aftalen. Også hvis der er sket en fejl, og prisen var forkert.
Selv et enkelt lille fejlplaceret nul kan være en dyr affære – for eksempel en fladskærm til 300 kroner, der skulle have kostet 3.000 kroner.
Den handel vil være lidt af et tab for de fleste webshopejere, men skal man altid bide i det sure æble og give kunden varen til den annoncerede pris?
Nej, ikke altid.
Hvis det skriger til himlen, at der er fejl i prisen, kan kunden nemlig være i det, vi kalder ”ond tro”. Det lyder lidt hårdt, men der skal også ret meget til, førend man kan bruge den undskyldning.
Det er dig som erhvervsdrivende, der skal sandsynliggøre, at kunden burde have vidst, at prisen var for god til at være sand.
Her er de vigtigste spørgsmål, som man bør gennemgå, hvis du får brug for at afgøre, om kunden er berettiget til varen til den fejlagtige pris:
• Hvad er prisdifferencen mellem førpris og tilbudspris? (Er den realistisk?)
• Hvor store er rabatterne på resten af webshoppen? (Er rabatten med prisfejlen helt ved siden af?)
• Hvor mange eksemplarer har kunden bestilt? (Hvis der er bestilt flere, kan det indikere, at kunden godt vidste, at prisen var for god til at være sand.)
• Hvem er kunden, der har handlet? (Har kunden ekspertviden om produktet og burde vide, hvad prislejet normalt ligger på?)
Det kan med andre ord godt betale sig at bruge lidt ekstra tid på at dobbelttjekke, om prissætningen er korrekt.
Har du styr på de gennemgåede regler og er forsigtig med priserne, er du klædt godt på til at komme godt gennem årets største handelsdag uden nogle sure juridiske eller økonomiske efterslæb.
God fornøjelse.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
