Morgen-briefing: Nationalbankdirektør: Her er cyberangrebet, der får mig til at ligge søvnløs / Volvo indgår aftale med Uber: Skal levere 24.000 selvkørende taxaer fra 2019 / Umbraco-profil trækker sig

Nationalbankdirektør: Her er cyberangrebet, der får mig til at ligge søvnløs. Volvo indgår aftale med Uber: Skal levere 24.000 selvkørende taxaer fra 2019. Umbraco-profil trækker sig. Fondsbørsen ramt af system-opdatering. Forsikringsselskabet Tryg satser på it. Erik Damgaard-firma vil børsnoteres. Kæmpeopkøb kan skabe ny chip-gigant.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Nationalbankdirektør: Her er cyberangrebet, der får mig til at ligge søvnløs

Nationalbank-direktør Lars Rohdes helt store mareridt på cybersikkerheds-området er et angreb, der lægger dankortet ned i flere dage midt i en ny finanskrise, fortæller han til Business.

Sådan et angreb kan nemlig få ødelæggende konsekvenser for hele den danske økonomi, da det kan ryste tilliden til hele vores økonomiske system.

“Når det gælder cyberangreb, har vi ikke set det værste endnu,” lyder det i avisen.

Volvo indgår aftale med Uber: Skal levere selvkørende taxaer i 2019

Volvo har indgået aftale med Uber Technologies om levering af en kæmpeflåde selvkørende biler fra så tidligt som i 2019.

Ifølge aftalen skal Volvo levere 24.000 selvkørende taxaer til Uber.

Volvo ejes af den kinesiske bilkoncern Geely Holding Group. Aftalen anslåes i størrelse af udgøre omkring fem procent af Volvos samlede salg og at have en værdi på mere end en milliard dollar.

Umbraco-profil trækker sig

En af profilerne i det fynske CMS-selskab Umbraco, Per Ploug, trækker sig fra selskabet, meddeler han i en blogpost

“Efter næsten 10 år i Umbraco HQ har jeg besluttet, at jeg vil noget andet professionelt. Jeg ved endnu ikke, hvad det er, men det agter jeg at finde ud af i løbet af de kommende par måneder i takt med, at jeg overdrager mine opgaver til andre,” skriver Per Ploug.

Per Ploug forlader selskabet ved årsskiftet.

Umbraco har for tiden omkring 35 medarbejdere.

Fondsbørsen ramt af system-opdatering

Fondsbørsen i København blev mandag ramt af it-problemer efter en system-opdatering. 

Den gjorde, at systemerne en overgang var svære at komme i kontakt med, skriver Finans.

Problemerne førte til aflysningen af en auktion over fleksobligationer for 10 milliarder kroner.

Forsikringsselskabet Tryg satser på it

Forsikringsselskabet Tryg vil frem mod 2020 investere en halv milliard kroner i it, skriver Børsen, der har været med på forsikringsselskabets kaptialmarkedsdag i London i går.

Ifølge avisen sigter selskabet mod en reduktion af udgifter til forsikringsudbetalinger på 600 millioner kroner samt en besparelse på 150 millioner kroner på mere effektiv distribution.

“En relativ stor del af det, som vi kan sætte strøm til, er funktioner, vi har haft outsourcet,” siger direktør Morten Hübbe.

Samtidig har selskabet lanceret nye produkter indenfor cyberområdet. Dem har selskabet allerede solgt for 100 millioner kroner af, hedder det.

Kæmpeopkøb kan skabe ny chip-gigant

De er måske ikke så kendte herhjemme, men det kan de godt gå hen og blive en dag.

De to chipselskaber Marvel Technology Group og Cavium har nemlig aftalt at fusionere. Helt konkret vil Marvel Technology købe Cavium for seks milliarder dollar.

Fusionen skal ruste de to amerikanske selskabet til bedre at tage kampen op med ikke mindst Intel.

Marvell producerer i dag primært processorer til storage-enheder, mens Cavium producerer netværksudstyr.

Erik Damgaard-firma vil børsnoteres

Finansvirksomheden NPinvestor er på vej mod en notering på minibørsen First North med den hensigt at sætte skub i Erik Damgaards nye handelsprogram Straticator.

Erik Damgaard ejer 28,6 procent af NPinvestor, som forventer, at noteringen vil indbringe op mod 23 millioner kroner og give selskabet en markedsværdi i omegnen af 115 millioner kroner.

Erik Damgaard gik i 2012 sammen med NPinvestor i arbejdet med aktiehandelssløsningen.

Det kan du læse mere om her: Erik Damgaard klar med længe ventet it-system.

“Udbuddet skal bl.a. give NPinvestor.com A/S kapital til internationalisering af det banebrydende investeringskonceptet Copy trading, der indgår i den egenudviklede handelsplatform Straticator, der er udviklet af IT-manden Erik Damgaard,” lydet det i en meddelelse fra NPinvestor, som du finder her.

Erik Damgaard var en af de fem ejere af Navision, der i 2001 blev solgt til Microsoft. Handelen gjorde Erik Damgaard og de fire øvrige ejere til milliardærer. Erik Damgaard har dog siden tabt en væsentligt del af pengene.

Du kan læse mere om Erik Damgaard Erik Damgaard klar med nyt økonomisystem: “Jeg er back in business”

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Danoffice IT

    Head of Business Enablement

    Københavnsområdet

    AL Sydbank

    Automation Developer - Digital & Processes

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    PET søger softwareingeniører til Ruslandsområdet

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S