IBM-topchef til cloud-nervøse kunder: Nu kan I kræve, at kun bestemte IBM-medarbejdere har adgang til data

Der er stadig alt for mange virksomheder og organisationer, der er nervøse, når det kommer til at placere data i et globalt cloud-setup. Derfor bliver det nu muligt at bestemme, at kun IBM-medarbejdere i EU kan arbejde med kundernes cloud-data, lyder det fra IBM-topchefen Sebastian Krause.

Artikel top billede

Sebastian Krause er general manager for IBM Cloud i Europa. Foto: Kim Stensdal. (Foto: Kim Stensdal / Kim Stensdal)

Mulighederne for at skabe forretningsmæssig værdi med kunstig intelligens, analytics, blockchain og internet of things er enorme.

Mange af de services, der er tale om, er dog cloud-baserede, og derfor er det et problem, hvis virksomheder og myndigheder i EU holder igen med investeringerne og innovationen på grund af data-bekymringer og lovgivningsmæssige udfordringer.

Sådan lyder beskeden i et blogindlæg af Sebastian Krause, der er general manager for IBM Cloud i Europa. Her fortæller han om en række nye tiltag hos IBM, der skal gøre det lettere for kunderne at udnytte de nye teknologier og services i skyen.

“Bekymringerne om placeringen af data, sikkerheden og beskyttelsen af persondata er mere markante end nogensinde, mens virksomhederne forbereder sig på ny regulering og nye compliance-krav, inklusiv General Data Protection Regulation (GDPR),“ skriver Sebastian Krause.

Læs interview med Sebastian Krause: Engang handlede cloud om at spare penge: I dag handler snakken slet ikke om besparelser - fordelen ved cloud ligger et andet sted

Sebastian Krause forklarer, at virksomhederne ønsker bedre kontrol med data, men samtidig ikke vil forsinkes i forhold til at kunne anvende de nye teknologiske muligheder.

Derfor vil IBM nu indføre en række nye processer og funktioner med udgangspunkt i selskabets store datacenter i Frankfurt i Tyskland.

Skal have mere kontrol over data i skyen

Blandt andet får kundere mulighed for ikke bare at bestemme, hvor deres data opbevares i 'skyen', men også over hvem der har adgang til hvilke data og hvornår, og hvad de kan gøre med data.

“IBM vil udrulle nye kontroller for at sikre, at adgangen til kundedata er begrænset til og kontrolleret af udelukkende EU-baserede IBM-medarbejdere.”

“Disse medarbejdere vil spille en kritisk rolle i forhold til IBM incident- og change management-processer ved at gennemse og godkende alle ændringer fra ikke-EU-baserede medarbejdere, der kan påvirke kundedata,” forklarer IBM-topchefen.

Kunderne vil få mulighed for at give midlertidig adgang til data for folk uden for EU, hvis det er nødvendigt, tilføjer Sebastian Krause.

Samtidig oplyser IBM, at der nu er 24/7-support i EU for IBM’s cloud-kunder - og det er igen kun med IBM-medarbejdere, der rent faktisk befinder sig i EU.

Endelig fortæller Sebastian Krause, at kunderne nu får mulighed for at kryptere deres data i skyen med deres egen master key.

“Med denne nye funktion vil nøglerne forblive i kundernes varetægt, så data er beskyttet i forhold til cloud service-leverandører og andre brugere.”

IBM har i dag 16 cloud-datacentre i Europa, mens selskabet har 60 på verdensplan.

De europæiske centre er blandt andet placeret i Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Schweiz i Storbritannien.

Læs også:

Klar besked om cloud computing: Glem alt om billige servere og storage - nu har virksomhederne fanget fidusen

Massivt ryk af brugere til Microsofts Office 365 og Googles G Suite: Æder stort set hele markedet – de andre må indordne sig

Amazons vilde vækst-tog buldrer videre: Derfor storsatser Amazon på Alexa og Echo

Kæmpe cloud-rapport: Her er styrkerne og svaghederne ved alle cloud-leverandørerne

Google-topchefs budskab til it-folket: Ikke kun Microsoft og Amazon har store cloud-muskler - nu kommer Google for fuld kraft

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S