Afhøring af Morten Felding aflyst: 85.000 fundne mails får forsvarsadvokater til at råbe stop

Retsmødet onsdag hvor Ateas nuværende danske direktør, Morten Felding, skulle afgive vidneforklaring i Danmarkshistoriens største bestikkelsessag, er blevet aflyst

Artikel top billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

Det længe ventede retsmøde, hvor vi endelig skulle have hørt forklaring fra Ateas nuværende danske administrerende direktør, Morten Felding, i den store bestikkelssag er aflyst. 

Det oplyser senioranklager fra Statsanklageren, Alexander Dzougov til Computerworld tirsdag eftermiddag. 

Også det planlagte retsmøde fredag er blevet aflyst. Senioranklageren oplyser, at aflysningerne sker på grund af it-tekniske problemer. 

Dog fortæller flere af de tiltalte forsvarsadvokater, at det er på deres ønske, at retsmøderne er blevet aflyst. Dette sker på grund af et stort fund af nye bevismaterialer hos Bagmandspolitiet, heriblandt 85.000 mails tilknyttet de tiltalte, som er blevet udleveret til forsvarsadvokaterne. 

"Retten har for nogen tid siden pålagt SØIK (Bagmandspolitiet) at udlevere mails fra min klients konto. Vi fik cirka 8.000 mails i et særligt fil-format, men vi har flere gange undret os, for det har set ud, som om der manglede noget, fortæller tidligere it-driftschef Rene Clausens forsvarsadvokat, Andro Vrlic til Ritzau.

Hans fortælling bakkes op af forsvarsadvokat Naja Wærness Larsen, hvis klient er den tidligere udviklingschef i Region Sjælland, Michael Mølkær Jensens.

Hun bekræfter til Computerworld, at det er forsvarsadvokaterne, der har ønsket at få aflyst retsmødet i morgen onsdag efter at have modtaget de mange nye bilagsmaterialer, herunder de mange tusinde mails og nye bilag om kendskab og oprettelse af "Konto 2840."

Her er man utilfreds med udleveringen af de mange bilag, da flere af dem er måneder gamle, og som man nu skal bruge tid på at gennemgå. Bagmandspolitiet var ellers blevet pålagt for længe siden at udlevere alle emails.  

"Det er forsvarerne, der har anfægtet denne fremgangsmåde og bedt om udsættelse af sagen, og anklagemyndigheden har måtte acceptere udsættelsen - og det er altså deres arbejdsmetoder, der er skyld i forsinkelsen af sagen," skriver Naja Wærness Larsen til Computerworld i en mail. 

Det planlagte retsmøde torsdag vil stadig finde sted. På torsdagens retsmøde vil det blive afklaret, hvornår onsdagens og fredagens ellers planlagte vidneforklaringer nu skal finde sted.

Onsdag var ellers dagen, hvor Morten Felding skulle afgive forklaring om sin rolle i den store bestikkelsessag, hvor tidligere Atea-chefer er tiltalt for at have bestukket offentligt ansatte it-chefer i Region Sjælland.

De offentligt ansatte er tilsvarende tiltalt for at have modtaget bestikkelse samt underslæb, da bestikkelsen i form af rejser og middage ifølge Bagmandspolitiet (SØIK) er blevet betalt via midler, som Regionen havde til gode hos Atea. 

Læs også: Efter masser af luksusbilag i Atea-bestikkelsesretssagen: Tiltalte it-topfolk fastholder uskyld - vil frifindes

Computerworld vil være at finde ved retten i Glostrup på torsdag, hvor retten fortsætter behandlingen af sagen.

Computerworld var ellers tæt på ikke at få lov til at liveblogge fra retssal F4: Retten vender tommelfingeren ned til forsvarere i Atea-bestikkelsessagen: Computerworld må fortsat liveblogge 

Du kan læse mere om Morten Felding her: Atea-boss Morten Felding skal vidne i Atea-sagen onsdag: "Jeg er helt rolig, for jeg ved, at jeg ikke har gjort noget"

Og du kan læse mere om bestikkelsessagen her: Nu ruller Atea-sagen igen: Her er tre ting, vi forventer i retslokalet onsdag

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S