Fra sommer skal alle nye, danske love være formuleret på en måde, der gør, at de nemt kan digitaliseres.
Sådan lyder det fra et bredt flertal i Folketinget, der netop har indgået aftale om, at kommende love skal forenkles og ‘afbureaukratiseres,’ som det hedder.
“På samme måde, som ministerierne i dag skal vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet ved ny lovgivning, bliver det samtidig obligatorisk at foretage en vurdering af, om lovgivningen er digitaliseringsklar,” lyder det om den nye aftale.
Knopskyder og er komplicerede
Der har i de senere år tegnet sig et billede af, at den lange række af offentlige it-skandaler, som vi har set, blandt andet bunder i kompleks og indviklet lovgivning.
Det skyldes, at de danske love er proppet med undtagelser, tilføjelser og forskellige former for skøn - altsammen noget, som it-systemer har meget svært ved at kapere.
De tænker i sagen natur logisk og fungerer derfor bedst med enkle og gennenskuelige regler uden for mange muligheder for gradbøjninger.
Det er noget, som Folketinget partier længe har været klar over.
Helt tilbage ved Folketingets åbning i 2015 krævede en række ordførere, at den danske lovgivning blev kigget efter i sømmene med henblik på at gøre den mere digitaliseringsparat.
Også dengang lød det, at kompleksiteten skyldtes, at lovgivningen typisk er strikket sammen af et kludetæppe af tilføjelser, undtagelser, tillæg, særregler, tilføjelser til tilføjelserne og så videre.
Det kan du læse mere om her: Politikere banker hårdt i bordet: It-skandalerne skal føre til ændringer i dansk lovgivning.
Siden har også Statens It-projektråd været på banen med lignende synspunkter.
Her har næstformand Birgit Nørregaard peget på, at netop lov-kompleksiteten er en af de tre barrierer, som de offentlige it-projekter typisk løber ind i (de to øvrige er statens silo-opbygning samt statens karriere-struktur.)
Det kan du læse mere om her: Statens It-projektråd: De statslige it-skandaler vil fortsætte, hvis ikke der bliver ændret på basale forhold
Statslig enhed
Som led i den nye aftale skal der nu etableres en statslig enhed, der skal screene lovudkast og vurdere konsekvenserne af implementeringen.
“Ved dels at forebygge, at der opstår nye, komplekse regler, dels rydde ud i eksisterende lovgivning, vil aftalen om digitaliseringsklar lovgivning kunne blive et af de væsentligste bidrag til at afbureaukratisere den offentlige sektor og dermed frigøre tid og ressourcer, der kan bruges til kernevelfærd,” lyder det fra regeringen.
Den digitaliseringsklar lovgivning skal leve op til syv principper, nemlig:
- Enkle og klare regler.
- Skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder.
- Skal muliggøre automatisk sagsbehandling.
- Skal muliggøre genbrug af data og begreber på tværs af myndigheder.
- Skal prioritere datasikkerhed højt.
- Skal tage højde for nuværende infrastruktur som NemID, Digital Post, NemKonto og lignende.
- Skal give mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed (som det hedder).
IT-Branchen vil have uafhængig vagthund
Brancheforeningen IT-Branchen kalder det for 'en glædens dag,' men mener samtidig, at der er behov for en 'uafhængig instans, der kan vejlede og rådgive ministerierne' i arbejdet med at vurdere kommende lovforslag.
”Jeg kan godt have en bekymring omkring ministeriernes mulighed for at foretage en komplet vurdering af konsekvenserne, ligesom jeg frygter, at politikerne, når det kommer til behandling af lovforslagene, nemt kan komme til at prioritere andre forhold højere end muligheden for at understøtte dem digitalt," lyder det fra IT-Branchens direktør, Birgitte Hass.
Læs også:
Vi får nok aldrig bugt med statens it-katastrofer
Professor om it-skandaler: Staten bør fokusere mere på god it-ledelse og mindre på pris i udbud
