Kæmpe EU-bøde til Qualcomm for hemmelig aftale med Apple: Har betalt milliarder for at få Apple til kun at bruge Qualcomm-chip i iPhone

Chipproducenten Qualcomm skal betale 7,5 milliarder kroner i bøde til EU for en hemmelig aftale med Apple, der har sikret, at Apple alene har anvendt Qualcomm-chip i iPhone og iPad i mange år.

Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

Efter flere års behandlingstid lader EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) nu hammeren lyne over den amerikanske producent af mobilchip, Qualcomm.

EU uddeler nemlig en bøde på næsten en milliard euro - cirka 7,5 milliarder kroner - til det amerikanske selskab.

EU mener, at Qualcomm har misbrugt sin dominerende markedsposition for egen vindings skyld ved at forhindre konkurrenter i at komme ind på markedet for LTE-chipset.

“Qualcomm har i mere end fem år ulovligt holdt konkurrenter ude fra markedet for LTE-chipset og dermed cementeret sin dominerende markedsposition,” lyder det fra Margrethe Vestager.

Centralt i sagen står Qualcomms eksklusiv-aftale med Apple, som ifølge EU har modtaget flere milliarder kroner fra Qualcomm.

Til gengæld for pengene har Apple sørget for ikke at tage Qualcomm-konkurrenter om bord.

Eksklusiv-aftale

Ifølge EU indgik Apple og Qualcomm eksklusiv-aftalen i 2011. Heri fremgik det, at Qualcomm skulle betale betydelige beløb til Apple mod at Apple alene anvendte Qualcomm-chip i iPad og iPhone.

Aftalen blev i 2013 forlænget til at gælde til slutningen af 2016.

Det fremgik ifølge EU tydeligt af aftalen, at Qualcomm ville stoppe med at betale de betragtelige beløb og ville kræve en stor del af de tidligere betalte beløb tilbage, hvis Apple lancerede produkter baseret på chip fra Qualcomms konkurrenter.

“Disse betalinger var ikke kun pris-reduktioner. De blev foretaget under den forudsætning, at Apple eksklusivt ville anvende Qualcomms chipset i alle selskabets iPhones og iPads,” lyder det fra EU.

Aftalen har ifølge EU konkret betydet, at ingen konkurrenter har været i stand til at udfordre Qualcomm - uanset hvor gode deres produkter har været.

EU nævner specifikt Intel, som løbende ‘har forsøgt at udfordre og konkurrerere med Qualcomm’ på området.

Ifølge EU viser dokumenterne, at Apple i 2016 faktisk overvejede at skifte til Intel.

Men skiftet blev aldrig til noget, fordi det i givet fald ville få Qualcomm til at stoppe sine betalinger samt kræve mange milliarder kroner retur.

Først efter aftalens udløb i 2016, begyndte Apple gradvist at skifte til Intel, hedder det.

Det udløste dengang en del ballade mellem de to parter.

Det kan du læse mere om her: Apple og chip-gigant i juridisk hanekamp: Qualcomm kan blive smidt på porten, når den næste iPhone kommer

“Qualcomms fremgangsmåde har hindret forbrugerne og andre adgang til valgmuligheder og innovation. Det er ulovligt ifølge EU’s antimonopol-regler og grunden til, at vi er skredet til handling i dag,” lyder det fra Margrethe Vestager.

Qualcomm er verdens største producent af chip til mobiltelefoner,

Det er ikke første gang, at Qualcomm er i de europæiske konkurrencemyndigheders søgelys.

I 2009 henlagde EU-myndighederne en klagesag mod selskabet om urimeligt høje royalties for brug af Qualcomms softwarestandarder for 3G-telefoner.

Margrethe Vestager og EU er desuden ved at kigge på Qualcomms opkøb af ærkerivalen NXP, ligesom EU for tiden er ved at undersøge, om Qualcomm bevidst har solgt dongles til dumping-priser for at holde rivalen Icera ude af markedet.

Du finder afgørelsen fra EU her.

Læs også: Margrethe Vestager udsteder den ene kæmperegning efter den anden - her er alle EU’s sager mod tech-giganterne

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S