Apple på vej med ny rekord: Aldrig i verdenshistorien har et firma tjent så mange penge på et kvartal

Apples indtjening i sidste kvartal i fjor bliver den højeste, som et selskab har haft nogensinde i verdenshistorien.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

19 milliarder dollar eller 114 milliarder kroner.

Så meget ser det ud til, at Apple har landet på bundlinien i de sidste tre måneder af 2017, når selskabet præsenterer kvartalsregnskabet på torsdag.

Julekvartalet er det første i Apples regnskabsår og regnes historisk set for at være Apples bedste kvartal.

114 milliarder kroner på tre måneder svarer til 14.341 kroner i indtjening efter skat og det hele hvert eneste sekund døgnet rundt.

Så mange penge har intet selskab nogensinde tjent på et kvartal. Den hidtidige rekord tilhører faktisk også Apple. Den blev sat i 2015 og lød dengang på 18 milliarder dollar.

Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal

Den tårnhøje indtjening skyldes ifølge Financial Times ikke mindst, at Appe for første gang har inkluderet salget af den nye iPhone X i regnskabet.

Allerede i november meddelte Apple, at selskabet forventede ‘det bedste kvartal nogensinde’ med tocifrede vækstrater for første gang i lang tid.

Det kan du læse mere om her: Apple har kurs mod rekordsalg med iPhone X: Danske forbrugere er særligt ivrige efter at købe den nye smartphone

Fra anden side meldes der ellers, at Apple havde forventet endnu bedre salg. Således skriver den japanske erhvervsavis Nikkei, at Apple drosler voldsomt ned for produktionen af iPhone X på grund af julesalg under det forventede.

Det kan du læse mere om her: Apple skruer kraftigt ned for iPhone X-produktionen: Forbrugerne synes den er for dyr.

Apple er også det selskab, der har tjent mest på et fuldt regnskabsår nogensinde, ligesom selskabet er verdenshistoriens mest værdifulde selskab. Apple er også det selskab, der nogensinde har haft flest kontanter stående på bankbogen. Selskabets kontantbeholdning har således rundet 250 milliarder dollar - altså mere end 1,7 billioner kroner.

Det betyder, at Apple ville kunne købe stort set hvilket som helst firma i verden og stadig have godt med milliarder tilbage på kistebunden.

Det kan du læse mere om her: Vild rekord: Apple har 1,7 billioner kroner kontant på bankbogen - hvad skal der ske med alle de penge?

Læs også:

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Apple griner hele vejen til banken: Tjente næsten alle pengene i den globale mobil-branche i tredje kvartal

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job